A, præp. 1) på, i: in. kastadher ut
a sion, Sk. 3: pr. lysa a sokna kirkio,
Thj. 11. a klædhe husit, Kp. 33: pr.
hafva sit mærke a hvario, i. e. cuique
vasi &c. impressum. Kg. 16: 1. hovut a
them &c., i. e. caput eius qui &c., non
"versus eos", ut perperam vertit Locc.
Eds. 5: 1. vara a stæmpnomalom, R. 9:
1. fa skadha a bygning sinne, B. 9:
pr. gifva vanmato a vine, Kp. 28.
æmpne a mannum, minna mantal a
thyzskum, æn a them (sc. svenskum)
brister, Kg. 2a: 1; b: 1. 2) mot:
contra. göra gærning a man, Kg. 9. göra
samning a foghaten &c. Kg. 26: pr.
hafva fegd a sik, R. 34: pr. akæra v.
kæra a annan, Kg. 10: 1; R. 1 &c. tala
(oloflika) a konungen &c. Kg. 8, 12: pr.
vædhia a dom, R. 4. 3) angående, om:
de. göra stadga ther a, Kg. 7.
hafver ther dombref a, Kg. 10: pr.
bref a annan, Kg. 11: pr. göri edh
(se. ther) a, Kp. 12. *10
A, præs. ab ægha, q. vide.
Aboe, m. i. q. vidherboande man. B. 9: 2. not. 67. *10
Adh, vide At, conj.
Adhraledhis, vide Annarledhis.
Adhulkona, f. äkta hustru: legitima uxor. G. 2: 4. *9 (aþulkonæ)
Adhulkonu barn, n. (vide ÖGL.) G. 2: 3, 4. *10 (aþalkunu barn)
Af, præp. 1) af: ab, de. giftes et thera (sc. syskena) af them, i. e. a ceteris donis instruitur. G. 18: 1. skipa manne ræt af andrum, Kp. 30: 2. skiuta v. ræt göra af godse, Kg. 20: 8. gifva husalegho af klædhe &c. Kp. 33: 1. 2) af, bland: ex, inter. en af sik, Kg. 11: 1. 3) från: de, ex. gange af radheno, Kg. 5. af stæmpnunne, Eds. 15: 1. fara af enum stadh, R. 34: 2. man af andrum köpstadhum, Kg. 14: 4. alle af finlande, them af gotlande, Kp. 34: 3, 4. bæras v. fara til ok af, Kp. 33: pr; R. 34: 3. lata slippa sik tugh af handum, Sk. 17: pr. innan nat v. dagh ok ar af thöm daghenom v. af thy &c. Kg. 15: 7, 8; B. 9: 2. fore siex vikum af then dagh &c., d. ä. tillbaka räknadt: ante sex septimanas (retrorsum numeratas) ab illo die. J. 2: 2. af alder, af arild, vide Alder, Arrild. Cfr. Væghna. 4) om, angående: de. han viste eig af them laghum, ther af vita, vide Vita. 5) (vide UplL. sub 4.) göra rækinskap af godse v. af hvat gods skyldar, Kg. 20: 2; G. 15: pr. *10
Af föra, v. a. bortföra: avehere. Sk. 13: pr. *6
Af ga, v. n. 1) gå bort: abire. R. 14: pr. 2) (vide BjR.) Sk. 16. *6
Afgæld, n. (vide MELL. sub 2.) J. 13: 1. not 62. *10
Afhog, n. 1) afhuggning: amputatio. bötes fore -gget, i. e. pro amputatione funis. Sk. 7: pr. 2) (vide ÖGL.) Sk. 8; Eds. 16: 2; SVl. 3: 1; 20: pr. 2) borthugga:
