108
2. Bildel- ar lifvet.
Trop. Hier. »Keisere, Konger, Fyrster...«
Nonpareil. Ah! das is en miserable Sprak! Keiser, Konger, das kling wie nix.
KlaTTERCp (som imidlertid har rcist sig). Den Placat skal vist trykkes. Maaskee kunde jeg faae det Arbeide. (Til Nonpareil.) Ist das walir, dasz Sie auch das Kopf von einen lebendigen Menscb abliauen kann und wieder aufsitzen?
Nonpareil. Oui\ Monsieur. Soli ik llin vielleick den alten abschlag, und einen neuen aufsetz? Das war gut fur Sie; den, Sie aben, taug nix.
Klatterup. Det er en Stud.
Ledermann (reiser sig). Hvad er det, Hr. Klat—Klat — Klatterup?
Klatterup (hoit). Det er en Stud, Hr. Litteratus!
Ledermann. Den maa i Bl — Bladet.
ORDSPROG.
(Ejler Peder Letale og Pede>- Syv, Grundtvig, Ivar Aasen o. FL)
Læse og ikke forstaae: pløie og ikke saae. — Han er blindest, som ikke vil see, — Man skal troe Alle vel og bedst sig selv. — Aa du vide Verden! sagde Manden; han havde reist en Miil. — Gal ikke, for du er kommen ud af Ægget! — Den, som bliver vred for Ingenting, faaer blive god igjen for det Samme. — Det er en god Leg, som er Alle til Moro og Ingen ti! Meen. — Alvor og Gammen kan bedst sammen.
Frygt Gud og følg Landeveien! — Vi er Alle Mennesker, naar vi er afklædte. — Det stille Vand har den dybe Grund. — Han fortaler sig ikke, som tier. — Slaaes først, saa har I Noget at skjændes om! — Bedre frie Folk med Nød, end Trælle med meget Brod!
Hoit er Herrebud, men høiere Guds Bud. — Manden kan saae, men ikke sætte Axet paa. — Gjor du Dit, saa gjør Vorherre Sit! — Hvad vi gjor idag, er gjort imorgen. —
Stud oxe (grof karl). —
— Moro (eg. Mod-ro) noje. skjændes (skanda) griila.
