St. St. Blicher: Fraiismniuien (Jydsk, fra R;\'ndcrsegtien). 1 ] 3
te aa vii," fø 91 te fjam: „91 trotoer migfeit ©o febber otoeito bi iffiabpueg." „©otore!" fø tja«. „93e ©o tja ©omv?" fø 91, „ja beSfom Søgteuanten foe, (jubbeit ©o febbev mce bin $nceev, (aa bit! tjan nof gi ©ce ©omr; fafjcciife ©c ft£ SLetoanb aagfe." røeu faa ftaf tjau ntæ t mi Ijerocr Soev. „©o æ fue ttccve!" fø 91, aa faa fjog 91 f)an8 Sjep met chjcv, aa (jam fjcet bag ætter. ,,©o ftt tja moer frce mæ!" fø 91. ©tcc tuav aaSfe en franff ©ettuevaat futte mce too«. ©i fatt tjam Sattemaub. ©c to ar en 9Botof>at3. ,£>an tjaab en Bette rø Sne po, ben fmiugeb I;an aatti ntcej, aa faa votot tjan tiflfaa tjømt fem Ija'rt hm«: „Svaue ©amioa! 91 ce (aang! 9t cc taaug!" men be mav ett fann, faa tjait toa tun en bette ftunipet Saaef; ttteu mobbe toa tjan.
©itjn bvøto ui te en Søl), bt fatt ©eftej; biæ toa faa manne ginner, te ben jeu fu ett fpøt faa ben aatju; men bi vagt bem ittbba tefii, aa fam toattjotten isi te SRenGborre. Sejen fam bev eu gvansitianb rennen, aa fprang op po fjeejfteu tag ue mce: „93æf $er røiefiottg!" fø fjan. „31 fjebber ett «pejv, 91 tjebber 3fen>3," fø 91, „if tjejev bit 91 go »ref for ©cc; men uc ©o uce ffeffete, faa nto ©o vi liiæj." ©aa bitt tjan fjat 3tffetit. „33e ©d tja Svænuiin?" fø 91, „be fa Do foe," aa faa ga 91 tjam oto itti gtaff. ©a tjan tjab broffen, fcegljut tjau aa®fe aa (itaf om mt faang ^tibrøv. „^miøfommenéti ©o eft tjottev gtav," fø 9f, „faa ffat 9C fljtt ©æ nier cto Jpcejften." SOtcit faa 6a tjan om eu niitb Sparbøn, aa fifjit btøto tjan rotte.
Krigskarl. er ert fpflt (o: dugtig) Karl til at ride", sagde jeg til hamr „jeg trocr,
min.Sand, du sidder ovenpaa dia Madpose." „Davre!" (Dobra, Jtyska: godt, bra!) sagde han. „Vil du have ^jiture?" (a:frukost, jfr. dagvard), sagde jeg, „ja dersom Loitnanten saae, hvordan du sidder med dine Knager, saa vilde han nok give dig Davre; kan Iiændo sig, du fik Theevnnd ogsaa." Men saa stak han mig i mit hoire Lanr. „Du er fViirf liffivigl" (svara niirgaonde) sagde jeg, og saa hug jeg hans Kjop midt over. og ham selv bagefter. „Du kunde have været (a: blifvit) frn mig!" sagde jeg. Der var ogsaa ea fraask General fulgt med os. De kaldte ham Lnllemnnd. Det var en Vovehals, han havde en bitte rod (afv. N., lufva) paa, den svingede han altid med, og
saa raabte haar ltgosaa hoit som han kunde; „Bravo Dauoa! a <e lanng! fjutsko; jag iir lang — a: allens!) a æ laang!" men det var ikke sandt, for han var ku.i en bitte slumpet Karl; men modig var han. — Siden drev vi til en liv, de kaldte Sehested (llebr. 1813); der vaT saa mange Fjender, nt den ene ikke kunde spytte for den anden: men vi ragede (fiisto, rakado) dem endda tilside og kom velholdne ind li] llciiilsborg. Faa Veien kom der en Franskmand rendende- og sprang op paa Hosten bag ved mig. „Væk Der Missiong!" (avec p ermis.sloa) sagde han. ..Jeg hedder ikke Peer, jeg hedder Jens," sagde jeg, „ikke heller vil jeg gaae virk for dig; men vil da være skik* belig, saa maa du ride med." Saa vilde han hnvfc Akevit (atjvn v itai). „Vil du have llræadeviin?" sagde jeg, „dot k\iD du faae", og saa gav jeg ham nf min Fiasko. Da han havde drukket, begyndte han ogsaa at snakke om mit lange Piberor. tdf Oltt 3 ' lit(derest) du ikke holder Flab, "*sagde jeg. „saa skal jeg kyle fvriika) uifc. lied afHestea." .Meil saa had han om ou mild Pnrdon (mille pardons), og s i don bl.iy ^'.iin rolig. — M. Hammerich^ Danska och norska lasestykkcn. 8 -
