118
2. Bilder ur lifvot.
I)ijv op, féf Ijan oet rajjer i ce ^uij a 6et>iMb æ Sånb. 2)Jeit ligino't — tefibft »u I;au bog omftttneS; fii fom bé oa en bug Stij fyenn', få begtjnbt bctt fam {Regier igjen. 9io uu fyait vigte* not i Dmfågtteit, te (jan t)o it gljev, fyoa Ijatt tjo jat; men Ijan toit jo not om, te be »a fin gar égjen, 6 tjan tuft fin it OoO»' å flå op; nteit få ouv ce ©pitåtjfet jo få gal »> otti ocetjv, !> Ijan moft jo op omfiev. 91o cibft (jan it å nnbffijtb' fe me ant, foin e oa no få Ijat fråljfen; få brå font e oa opto, toffb tjan ptco e tebåg. 2)feit ben*ber ©nat fu ben bøfj it tia; fo foin go*©on fam nte bc, fét tjau jitt oe te $oj, te ce §t>j btiJo fénb oe ben jittn ©i, få tceitg fom fian (oboe. SDfen fyatt féf fjafte ce Sånb tebågptoooe — fom e ba oa opto; o få oa bfe fin iitv ingen ©pitåtjfet 6et.
SQten ce fflioo §oj be tjo Ijan; u tao æ oa én ©reng i> ten i £åtjftvup, oa bev eit gammel ftfin, tjjét San = ©mejs; fyon tjo féfytt |am gobt, i> tjon t)cc tit fotoet be=bev ©ttyf. S® £oj oa it ffiiot gvoj, fo tjdn; men ligoet fav e Ijjam ottiuS tc a: oinftv ©i. Grttev fyinne ©nat ter e jo, te ce ©pøgetfer é fejlene; mett be é fen ®ict, fyoa ce ba it ffa beftim få nooo'.
Kiidot1 havde sagt ham; da Spngeriet herte ep, fik han vel snarere (råbere, jfr. Eng. rather; rat Oldn. liraO-r, N.rad: h u rtig) i Hovedetat beholde Landet. Men ligemegot (lll 0 3 EI, jfr. Mogeltonder) — tilsidst blev han dog omsindet (cg. G lllfillbe fl); for som dor var on lang 'lid henne (o: fiirlupen), saa begyndte den samme Regjeren igjen. Nu kom han rigtignok i Tanke om, at han havde ikke gjort, hvad boa havde lovet (jutfe, Oldn. jata o: sagn ja; forjætte lofva); men han tvivlede jo nok om, at det var hans Fader igjen, og han turde saa ikke vove at staae op; mon saa blev Spektaklen nok saa gal og altid (o; alltjemt) viej-re, og han maatte jo op omsider. Nu vidste han ikke at undskylde sig med Andet, end [at] det var nu saa haardt (f)Ql, jfr. bart - ad) frosset; saa snart (tro. Plattysk., jfr. dreie dreja) som det vnr optoet, vilde hnn pluie det tilbage. Moa den der Snak kunde don Døde ikke lide feg. Ijflsr); for som gode Son (jfr. min goda son) kom med det, fik han een ved Hovedet, [ saa} at Hovedet blev siddende ved den ene Side, saalamge som haa levede. Men ban fik hastig Landet tilbngeploiet, — som fo; saasnart) det da var optoet; og saa var der siden aldrig nogen fog. ingen) Spek* takel more, — Men del skjæve Hoved det. havde han; og da jog var en Dreng og tjente
i Thorstrup, vnr dor en gammel Koac, lied Kuren Smeds; hua havde kjoailt ham godt, og hun har tidt fortalt det der Stykke. „Hovedet var ikke skjievt groet (vuxet),H sagde hnn; „men alligevel sad dot ham altid til den venstre Side." Efter hendes Snak lader det jo [til] , at Spogelsorne ere keitliaandedo (koit-hanndef v en st e rliii tid, kaj hånd); men det er fil Deel (o: Noget), f>l>flt> (ti: som) jeg da ikke skal bestemme saa noio.
