Sida:Danska och norska läsestycken.djvu/15

Från Wikisource, det fria biblioteket.
Den här sidan har inte korrekturlästs

De tvende Kirket.mrne.

3

Hor du, kjære Fru Inge! Hu est en Qvinde velbaarn r Foder du mig en Son saa bold. Da bygge du Kirken et Taarn.

Foder du mig en Dotterlil, Da sætte du kun et Spiir: Ridderen kneiser saa strunk og stolt, Men for Qvinden er Ydmyghed Ziir.« — ■

Det var sig Herr Asker Ryg, Han beder sadle sin Hest, Saa rider han i det Ledingstog, Som til en Brudefest.

Tredive vare hans Svende, Og alle med Brynier nye; Hvor han stedtes i Kampen hen, De Fjender brat monne flye.

Det stod hen udi Uger, Ja vel udi Maaneder ni; Det var sig Herr Asker Ryg, Han seired i alle di.

Det var sig den gjævelig Helt, Hannem lyster nu hjem at fare; Hjelmene var af hin rode Guld, Hannem fulgte saa favr en Skare.

Der han drog igjennem den Skov, Da fulgte ham tredive Svende; Der han kom til Finneslovlille, Da red den Herre alene.

Solen skinner om Morgenen rod. Og Rogen falder paa Græs, Det var sig Herr Asker Ryg, Han spored saa vel sin Hest.

Satte den Herre Guldkringlen Dybt udi sin Gangers Side. Det vil jeg for Samlingen sige. Hans Tanker lobe saa vide.

16. kneise eg, biira hufvudet hogt. 18. stedtes, af stede sliilla. 19. Det stod hen det varade. Uge vecka (Sk, uga). di f. de, dem. 20. gj ravelig, gjæv manhaftig, gaf. favr fager. 23. Kringle trissa pa sporren (kringla).

1*