154
3, Nnturskildriilgnr,
endnu, defc var vel, det gik, som det gik; havde Capitainen ikke narret mig med sine to Stivere, saa var der ikke blevet noget af; thi enhver Sømand vilde tilstaae, at det var ufornuftigt at seile i saadant Veir.»
REN-HJORDER I FINMARKEN.
(Siockjleth: Dagbog over mine Missionsreiser i Finmarken.)
Sidst i Februar 1828 reiste jeg til Per Banner, Østog Vestfininarkens rigeste Fjeldfin, Hans Telt var lidet og laset og bar Spor af Mangel og Fattigdom; ikkuns de mange Hunde og en Mangfoldighed af Ren vidnede om den rige og mægtige Finnemagnat. Konen var fraværende i et andet Telt; da Per Banner maatte dele sin store Hjord i flere mindre, maatte han ogsaa have flere Telte.
Løverdag Morgen den 1ste Marts kom hans Kone og tvende Sønner, og med dem en 3500 Ren. Man tænke sig dette Antal Dyr. Hvilken Bevægelse, hvilket Liv fjern og nær! Eftersom Renene, drevne frem af Hyrderne og Hundene, nærme sig, sees tydeligere og tydeligere det indre bevægede Liv, forskjelligt fra det Heles fremadskridende Bevægelse, som er jævn og ensformig. Flere hundrede sees paa engang at sætte afsted i Gallop, for strax igjen at standses. Nogle løfte deres hornede Hoveder og se sig om, andre høie deres Hoveder under Gangen for at æde Sne eller Mose, andre lægge sig endog ned, for i næste Øieblik at jages op igjen. Flere hundrede vandre ganske rolig, men ogsaa disse Uobe opløse sig og adspredes; Hyrdernes Raabeu og Hundenes Gjøen bliver efterhaanden mere og mere hørbar. Saaledes uærmer sig Hjorden langsomt og af en imponerende Karakter. Rundt omkring paa Udkanterne streife altid dels enkelte Ren, dels større og mindre Flokke, i modvillig Overgivenhed, men drevne tilbage af Hundene
Stiver cg1, stiitta, styfva (taakstiillaro).--Fin —Lapp. laset trasig,— Gjoea
skatlande. streife kringstrdfva. modvillig (Ty. mutliwillig) sjelfsvuldig. Overgivenhed oftferdad, uivpslnppenhet.
