Stockflcth: Ren-Hjorder i Finmarken.
155
styrte de sig ind i Hovedkolonnen og udbrede der for nogle Øieblikke Forvirring. Naar disse Tusinder da omsider have leiret sig og ere komne til Rolighed omkring Teltet, dels staaende, dels liggende, saa hersker der dog uafbrudt en livlig Bevægelse; thi Renen kan vel være stille, naar den ligger, men ikke naar den staar.
Inde iblandt Dyrene gik Per Banners tveiide. Sønner med Renslyngerne, fulgte af Søstrene, som havde Tømmer i Hænderne. — Iblandt den vrimlende Mangfoldighed af saamange hundrede Ren, skjælner en Fjeldfin allerede i betydelig Afstand, med sit skarpe og øvede Øie, det ene Dyr fra det andet, og linder snart det, som han vil fange, Ikke mindre Færdighed besidder lians Haand, som paa en Afstand af 15—20 Skridt, ja længere, forstaar at udkaste Slyngen og fange det Dyr, han vil have. Naar han udkaster Slyngen, er han tæt omringet af Dyrene, over hvilke Slyngen nu farer hen. Jdet det trufne Dyr føler sit Hoved berørt af Noget, løfter det Hovedet forskrækket i Veiret og sætter afsted, hvorved det trækker Slyngen fastere til. Er det en tam og rolig Ren, saa gjør den, rammet af Slyngen, ingen videre betydelige Spring, men lader sig snart hel taalmodig lægge en Tømme om Hovedet, hvorefter Slyngen tages af den, og den bindes nu til et Træ eller til hvilkensomhelst Gjenstand. Men stundom rammer Slyngen et utæmt Dyr, og da. opstaar ofte megen Ugreie. Naar nemlig Slyngen farer hen over Dyrene, løfte de, forskrækkede ved Finnens Arm bevægelser, Hovederne hastigt i Veiret, og opfange derved med Hornene den udkastede Slynge; hænder dette et utæmt Dyr, saa sætter det øieblikkeligen afsted i vild Heftighed. Fjeldfinnen ved, hvad der nu vil ske, og holder derfor af al Magt fast i Slyngen. Uventet og øieblikkeligen holdt tilbage ved Hornene, styrter Dyret om i Sneen; dets voldsomme Ryk kaster som oftest ogsaa Finnen til Jorden, uden at han dog derved slipper Slyngen. Hurtigt som Lynet er Renen igjen paa Benene, steiler høit i Veiret og
Slvtige (alanga) snara. skjæino lirskilja ramme trafla. U-greie N. oredn. Lyn blixt, s Lefle rosa sig pa baklicaea, stegra sig.
