De tvende Kirketnnrne,
5
Styrte vi! snart det andet Taarn Udi den Kirkeby; Axel og Esbern Snare De kneiser i evigt Ry.
Clirist signe den ædelig Danneqvinde! Hun hviles for Altret i Kirke; Hun satte tvende mægtige Taarn Paa Dannemarks Dannevirke.
Hil være den Kæmpe, som seierrig Hjemdrager med stolten Skare, Og finder i Vuggen Tvillinger to Som Axel og Esbern Snare!
HELLIG ANDERS.
(Jfr. Thieles Folkesagn, 1.)
1 Aaret 1205 døde en Præst i Slagelse, ved Navn Hellig Anders. Om liam fortælles, at han, selv tolvte, var seilet til det hellige Land, for at knæle ved Frelserens Grav. Da Tilbagereisen var forhaanden og de fik god Bor, vilde han dog ikke reise, førend han havde holdt Messe i Joppe. Men da Messen var endt, vare hans Staldbrødre afreiste. Han saae Skibet seile langt borte og gik med tungt Sind tilbage til Jerusalem. Da kom en Ridende til ham paa Veien og bød ham at sætte sig op. Men som de da rede tilsammen, faldt Hellig Anders i Søvn i den Fremmedes Arme, og da han igjen vaagnede og saae omkring sig, da laae han i Græsset paa en Høi udenfor Slagelse, og endda havde han været hos St. Jacob i Portugal og hos St. Olaf i Trondhjem som og paa flere andre hellige Steder. Den samme Dag havde han læst Messen i Joppe og sang Aftensangen i Slagelse. Men lang Tid forløb, førend hans Reisefæller, som havde forladt ham i Joppe, kom tilbage til Danmark, og Alle undredes storlig.
Den Høi, hvor Hellig Anders var opvaagnet, tik Navnet Hvilehøi; den kaldes saaledes den Dag idag.
33. Ry rykte.--knrela kniiboja. Dur (forlig) vind. Ho i kulle. Sted stalle.
Ileisefælle roskamrat. forlade Sfvergifva, lemna.
