Sida:Danska och norska läsestycken.djvu/231

Från Wikisource, det fria biblioteket.
Den här sidan har inte korrekturlästs

Fr. Hammerich: Træk af Christian den fjerdes Personlighed. 219

kom godt ind fra lians Ladegaard, var liam ligesaa vigtigt næsten som en Statssag. Dette var en af lians Hovedfeil som regjerende Konge, det svækkede hans Overblik over det Hele, det hængte imidlertid sammen baade med hans mangesidige Begavelse og Arbeidslyst og med hans Sparsommelighed.

Ti! daglig Brug levede han yderst tarvelig, og egentlig kun naar der kom fremmede Sendebud, tillod han sig at gjøre en Hoffest; reiste han, brugte hau sjelden mere end een eller to Vogne og lagde sig underveis ind i Kroer eller hos Bonderfolk. Hans Heste, Kvæg, Hø, selv lians Vildt og Fiske bleve, om muligt, gjorte i Penge, hans Bønder maatte svare ham al Skyldighed, uden at turde vente stor Eftergivelse; han holdt meget af, at "have Udestaaende paa gode Renter, og over den egne Kasse, han synes at have havt, saavelsom over Rigets, førte han et Regnskab, der var nøiagtigt indtil Smaalighed, og hvor selv den Daler, ja Mark, han gav en Fattig, ikke blev oversprunget. Alligevel var hans Sparsommelighed paa ingen Maade en Følge af Gjerrighed; nei, naar Statens Vel eller Værdighed krævede det, naar hau kunde tilfredsstille sin Kunstsands, naar der skulde bygges et Slot, eller kjobes et Maleri eller Smykke, eller gjøres Udgifter til det betydelige Kapelpersonale, han holdt, da blev Pungen sandelig ikke lukket til. — I-Ians danske Sindelag var hver Mand i Landet bekjendt og viste sig i det Store, som i det Smaa; han beordrede saaledes sine Sendebud i England og Rusland, ikke at bruge andet Sprog end Modersmaalet, og, hvis der begjeredes Tydsk, da gjøre eu Undskyldning, »at de ikke vare det Sprog mægtige.« Ogsaa hans Retfærdighed var bekjendt, saa Folk altid med Glæde saae ham i Rettefthinget. Og havde han lovet Noget, kunde man trygt forlade sig derpaa. Hans Dør holdtes ikke lukket, han viste sig for Folket, modtog Bønskrifter, indlod sig venlig med Alle, stødte Ingen bort, skattede Dygtigheden, hvor den fandtes, drog de Borgerlige frem og ansaae ikke sit Bord beskjæmmet, fordi en jævn, simpel

s v w k k c forsvaga. jævn enkel.