Sida:Danska och norska läsestycken.djvu/232

Från Wikisource, det fria biblioteket.
Den här sidan har inte korrekturlästs

220

■t. Historiska Skildringar.

Mand tog Plads ved det, som af og til kunde skee, navnlig naar der »skjødes om Oxen« i Rosenborg Have. Hvor naturligt, at Folket følte sig tiltalt af den uslebne, men ærlige Djærvhed, der lyste frem af al hans Færd, af denne folkelige, trohjertige, saa høit stillede Huusfaders Personligbed! Sandhed var det, naar han udbrød: »han kunde trygt lægge sig til at sove i enhver Hytte i Landet.« Det var det Folkelige hos Christian den fjerde, der bidrog til, saa udelukkende at gjøre ham til Folkets Mand, der gjorde, at ingen dansk Konge fører et rigere Liv i Sagnet, og at den Samtidige, der i aandelig Henseende overrager ham, Gustav Adolf, dog paa ingen Maade kan maale sig med ham i Folkeyndest.

Hvad der maatte forstærke det Indtryk, Kongens aandelige Personlighed gjorde, var hans mægtige, føre Kongeskikkelse, der i Høide næsten naaede til Stamfaderens, Christiern den førstes, Maal. Hans Holdning, hans Ansigt, de glimrende Øine, der vidnede om Kraft og Mod, denne Ørnenæse, disse bestemte Træk, denne smukke, mandige Røst gjorde tilsammen sit Indtryk; det skjæmmede ham ikke, at han ved et Skud havde mistet to Tænder, det vidnede jo om krigersk Tapperhed; heller ikke var det til hans Skade, at det oprindelig brune Haar og Marelokken allerede hos den midaldrende Konge stærkt var isprængt med Graat. Hans Legeme var sundt, som det var kraftigt at see til, det havde overstaaet de farligste Sygdomme og hærdedes ved en stadig Færden under aaben Himmel, ikke mindre end ved ridderlige Øvelser. Daglig foretog han disse, med eller oden sine Sønner, med eller uden Væddemaal; engang red han, ifølge et saadant Væddemaal med Anders Sinklar, i to Timer paa en lille Norbagge fra Frederiksborg til Kjøbenhavn, Sinklar gjorde det ikke ringere end i tre. Men et saa kraftfuldt Legeme, slig en gammelnordisk Kæmpenatur hørte der ogsaa til, forat leve som han gjorde og liolde det ud, han maatte holde ud.

Færd o: våsende. ovcrrage fskjuta upp ofvor) stå ofver. — for for, robust, stark. Marelok satamaatrasslad barlock, (marlock) martofva. Væddemaal vad.