Fr. Hammerich: Træk af Christian den fjerdes Personlighed. 223
skabet til at lee. Nu lijalp Bønner ikke mere, man saae jo, Fanden stak skinbarlig i den, og det Høieste, Kongen drev det til, var, at den, istedetfor at smides i Søen, blev surret fast i en Ballie, med Levnetsmidler for en Maaned. Sidst i Juni naaede Skibene endelig ind til Bergen. Kongen gik iland, sad i Retterthing der, var tilstede ved en Henrettelse, besaae Bryggen og de Lybskes Lege, og slog iøvrigt selv i ungdommelig Overgivenhed Gjækken løs. Plan var tilstede ved et grumme lystigt Bal paa Apotheket, der endte med, at Vinduerne bleve slaaede itu og hans Vaaben sat ind istedetfor; en anden Gang lod han En af sine Junkere sætte sig bag ham paa Hesten. Ogsaa Bønderne besøgte han, sad med ved Bryllupsbordet og tømte Bægeret ■med dem, efter Sæd: forst for St. Olaf, saa for Treenigheden og endelig for sig selv.
KONGEN OG BONDEN.
(Thiele: Danmarks Folkesagn, 1.)
Engang paa en Spadseretour fra Frederiksborg Slot var Kong Christian den fjerde kommen saa langt frem igjennem Skoven, at han, da han skulde vende tilbage, fandt det beqvemmere at sidde op hos en Bonde, der just kom agende forbi og skulde til Slottet. Hau gav sig dog ikke tilkjende, men lod Bonden være i den Formening, at han var en af Hotfets Folk. Da de under alskens Samtale nærmede sig Slottet, yttrede Bonden stor Lyst ti! at see Kongen, som han aldrig endnu havde seet. Kong Christian yttrede dertil, at dette vel kunde skee ved denne Leilighed, og til Bondens Bemærkning, at det vilde vel ikke være let at kjende ham iblandt de mange Hoffolk, som omgav ham, gav Kongen ham det ltaad, kun at give Agt, naar de kom ind t Slotsgaarden: der vilde han let kunne kjende Kongen derpaa, at han var den eneste, som beholdt Hatten paa, naar alle de Andre toge deres af. Det næste Øieblik rullede Bondevognen ind; Kongen stod af, og alle, som vare tilstede, blottede Hovederne. Da saae Bonden paa Kong Christian, og sagde ganske roligt: «Ja! saa maa det nok enten være ham eller mig?»
ataie Gjækken los sla sig tiis, —
— rolig* lugnt.
