Sida:Danska och norska läsestycken.djvu/271

Från Wikisource, det fria biblioteket.
Den här sidan har inte korrekturlästs

N. M. Petersen; Historieskrivning pan Island.

259

Nyt, og Herredshovdingen, den mest Ansete paa hele Egnen, var ikke blandt de sidste; han tilegnede sig endog, ligesom han havde Forret ved Handelen, en Slags Ret til først at hare hvad Nyt de Fremmede bragte med sig. Han indbød dem til sin Gaard, lod deres Formand sætte sig lige over for hans eget Højsæde, lod ham beværte, spurgte ham ud, og lod ham fortælle. Det var saaledes ikke blotte Rygter, der strøge om blandt den simple Almue, hvilke lagdes til Grund for de følgende Skrifter; det var Meddelelser fra Mænd, der selv havde hørt og seet, ja som oftest været Deeltagere i det, de fortalte, til en anseet Høvding, der havde Interesse for de fremmede Høvdingers politiske Forholde, hvis Riger han i Almindelighed mere end een Gang havde besøgt; og atter at fortælle sin Son det Mærkeligste af hvad han saaledes havde erfaret, det var hani baade en Glæde og en Ære. Kjartan Olafsen, der var bleven døbt, kom tilbage fra Norge; hans Brud var bleven ham utro, han var saa sørgmodig, at han ikke havde Sands for andet; og under alt dette gjorde især det hans Fader ondt, at han var saa tavs, at man slet ikke kunde have godt af hans Fortællinger. Stundom gik denne Nysgjerrighed saa vidt, at man ikke lod den Nysankomne have Ro til først at nyde sit Maaltid i Fred, men at han maatte erindre Stormanden om, hvor lidet høvdingligt det var, saaledes at spørge en Fremmed ud om hver Mand og hver Egu, uden at betænke hans egen Tarv. Deu samme Videlyst vedligeholdt sig ogsaa i den følgende Tid. Efterretningerne om det store Joinsvikingeslag i Hjørungevaag i Norge bragtes til Island af Mænd, der selv havde deltaget i Slaget, og man vidste endnu længe efter, hvad hver liavde fortalt, og hvorledes den ene havde sagt det, den anden det. Engang, i Aaret 1135, var der en stor Trætte paa Tinget , og det var ikke muligt for Høvdingerne at blive enige. Da kom der et Bud, at en af Biskopperne, der havde besøgt Saxland og taget

Forret foretrudesratt. tierratteUe.

Stormanden den fdrnnnie mannen.

Efterretning un17*