Sida:Danska och norska läsestycken.djvu/285

Från Wikisource, det fria biblioteket.
Den här sidan har inte korrekturlästs

N. F. S. Grundtvig: Livet og Bøgerne.

273

allerede liavde indfundet sig, saa det Folke-Færd, der i Ungdommen, som vandrende Skjalde og Sagamænd, som Skippere og Kiobmænd, som Vikinger og Væringer og Pillegrimme, øvede Idræt og prøvede Verden, for i Alderdommen at fornøie hinanden og berige Børnene med Kundskabs og Viisdoms Skatte, dette Folke-Færd var omtrent uddød med Snorre Sturlesøn (1241), og Friheden, som fryder de Levende, nytter ikke de Døde, der kun trænge til Fred.

At det ene og alene var denne Mangel paa Livs-Kraft, som netop er den aandelige Død, og ingenlunde de Korske Konger, som hindrede Islænderne i fremdeles at benytte deres Frihed til at færdes om Land, udbrede Munterhed og indsamle Kundskab og Erfaring, det seer Man ogsaa klart paa Skrive-Friheden; thi den brugde de flittig: skrev baade ind og ud, baade op og ned, baade om og af, baade sønder og sammen, saa det er kun de levende Farver og Deeltagelsen i det virkelige Liv, der gior den himmelvide Forskiel mellem Bøgerne før og efter Snorres Dage. Selv han var langt mere Samler end Saaer, thi alle de Sagaer, som udgiør lleimskringla, var ikke blot gjort i Munden, men ført i Pennen, sagtens før han blev født (s. Undersøgelsen om Snorres Kilder af P. E. Muller), saa, har vi noget Sagn af ham, om hvad han havde oplevet, maa det stikke i Hakon den Gamles Saga af hans BroderSøn Sturle, som allerede er vandet. Endnu mindre er 11 atnrligviis de Mythiske Oldsagn (Gylfe-Legen og BrageSnakken) i den saakaldte Snor res Edda et Værk af ham, da det endog langt snarere er en Oversættelse af AngelSaxisk, hvortil Islænderne kun har føiet deres Yerse^Konst (Skalda) med oplysende Exempler af Draperne.

Dog, sæt endog at den Prosaiske ligesaavel som den Poetiske Edda, i Grunden er en Oversættelse, saa er det jo dog Islænder-Livet, med dets Vide-Lyst, Driftighed, Magt over Moders-Maalet og Greb paa

berige rikta. — Saaer saningsman. vandet vattnig. M Hammerich: llanska och norska låsestycken.