"Werge!find; Piletræerne og Skjæren.
21
PILETRÆERNE OG SKJÆREN.
(Wergeland: Eventyr.)
Der er jo mellem Piletræerne to Arter, hvoraf den ene strækker sine Grene stivt tilvejrs, og den anden luder dem ligesom sørgende til Jorden. Men engang strakte ogsaa begge disse sine Grene frit ud som de fleste andre Træer: som den bredskyggede Eg, den kuppelformede Løn, den prægtige Alm, den lyse, sol-skjære Lind og den venlige sølv-skinnende Bjerk. Men Synd og Sorg har senere forvandlet dem. Thi hvad er ikke hændt, og hvor skrøbeligt har ikke Piletræet været?
To Piletræer, der havde hinanden kjær, stode sammen i deres fulde oprindelige Skjønhed paa hver sin Side af en Kirkegaards-Port, ined yndigt sammenslyngede, guldglindsende Grene, bevægende sine Kroner af lauragtige Blade imod hinanden i Vinden. Det var en Søndag. Sangen inde i Kirken forstummer. Først kom Menigheden ud, Par om Par, og saa Præsten i Samtale ined sin gamle Klokker. Men hvad gik der af Klokkeren idag? Var det for Samtalens Skyld, elier fordi han var buden til Præstegaards, eller fordi han var bleven sløv med Alderen — nok er det, han blev ved at gaa; Menigheden fulgte efter et Stykke og adspredtes saa hver til Sit, og han glemte at lukke Kirken.
»Kikiki!« skvatrede en Skjære, der hoppede paa Kirkemuren under Pilene, som det lod til i den uskyldige Hensigt, at samle Kviste og Kvas til sit Rede. »Kikiki! Kikiki!« Men der var noget A.ndet i dens Skvatren, mens den hoppede op og ned, vippede med Stjerten og drejede Hovedet tilside og opad, som om den spejdede efter Noget. Ja den spejdede efter Noget; efter Præsten og Klokkeren og efter
S k j irs ro (S k j ie r >■' , Skoda) skata. — mellem blond. tilvejrs (till vaders) i luften, lude luta. Kuppe 1 kupol. skjær klar, skar. Solv silfver. — opriadelig ursprnnglig. yndig tuck. 1 a u r ag t i g lagorlik. forstumme fGrstummas. gik af gtck at. — lade til 0: tyckas. Kvas smagronar. ris. itedo aasto. drojo Vanda, spejde spcja.
