420
6. Sknldestycken.
Huldt den for os lyser; under Duggens Regn Fryder os Prophetens skionne Hinmieltegn. Frem da nu kun freidig, nu kun freidig frem Malioms Maane leder sikkert til vort Hiem.
MORGENVANDRING. Saa huldt til den hellige Bogeskov — s. o. S. 304-6.
FÆDRELANDSSANG.
Der er et yndigt Land — s. o. S. 131-2.
HIEMVEE.
(Digtet i Balle, 1805.)
Underlige Aftenlufte! Hvorhen vinker I min Hu? Svale, miide Blomsterdufte Siig, hvorhen I holge nu! Gaaer I over viden Strand Til mit elskte Fodeland? Vil I der med Eders Bolger Tolke hvad mit Hierte doiger?
Matte Sol! bag Biergets Stene Luerod du synker ned. Og nu sidder jeg alene I min dunkie Eensomhed. Hiemme rar der intet Field; Ak! saa_ er jeg ude vel? Skal i Nat ei barnligt blunde 1 min Herthas gronne Lunde.
Norges Son ! jeg vel kan mindes. Du har sagt med smeltet Bryst, At i Hiem met ene findes Rolighedens stille Lyst. Schweizer, som paa Klippeu boer! D,u har talt de samme Ord.
