34
1. Siigner och Åfventyr.
nien der kom ingen Æg. Og Katten var Herre i Huset og nonen var Madame, og alletider sagde de: »vi og Verden!« for de troede, at de vare Halvparten, og det den allerbedste Deel. Ællingen syntes, at man kunde ogsaa have en anden Mening, men det taalte Hønen ikke.
»Kan Du lægge Æg?« spurgte hun. — »Nei!« — »Ja, vil Du saa holde din Mund!«
Og Katten sagde: »Kan Du skyde Ryg, spinde og gnistre?« — »Nei!« — »Ja, saa skal Du ikke have Mening, naar fornuftige Folk tale!«
Og Ællingen sad i Krogen og var i daarligt Humeur; da kom den til at tænke paa den friske Luft og Solskinnet! den tik saadan en forunderlig Lyst til at flyde paa Vandet, tilsidst kunde den ikke lade være, den maatte sige det til Hønen.
»Hvad gaaer der af Dig?« spurgte hun. »Du har ingen Ting at bestille, derfor komme de Nykker over Dig! Læg Æg eller spind, saa gaae de over.« — »Men det er saa deiligt at flyde paa Vandet!« sagde Ællingen, »saa deiligt at faae det over Hovedet og dukke ned paa Bunden!« — Ja, det er nok en stor Fornøielse!« sagde Honen, »Du er nok blevet gal! Spørg Katten ad, han er den klogeste, jeg kjender, om han holder af at flyde paa Vandet, eller dykke ned! jeg vil ikke tale om mig. Spørg selv vort Herskab, den gamle Kone, klogere end hun er der Ingen i Verden! troer Du, hun har Lyst til at flyde og faae Vand over Hovedet?«
»I forstaae mig ikke!« sagde Ællingen.
»Ja forstaae vi Dig ikke, hvem skulde saa forstaae Dig! Du vil dog vel aldrig være klogere end Katten og Konen, for ikke at nævne mig! Skab Dig ikke, Barn! og tak Du din Skaber for alt det Gode, man har gjort for Dig! Er Du ikke kommet i en varm Stue og har en Omgang, Du kan lære Noget af! men Du er et Vrøvl, og det er ikke
Krog vra. — gaaer af Dig går rit Dig. dukke dyjca. liund liotien. nok vjsst. holde af tyeka om. — skab l>ig ikke giir Dig icke tiU. Omgang umgånge. Vrøvl a: prnimakare, tosing.
