Sida:Danska och norska läsestycken.djvu/60

Från Wikisource, det fria biblioteket.
Den här sidan har inte korrekturlästs

48

2. Bilder ur lifvet.

meget for deime Art Folkedigtning, for rigtig at have moret sig; thi disse Fortælleres hele Foredrag er, hvad vi Dannede vilde kalde et færdigt Kunstværk, skjondt Navnet ingenlunde er betegnende. Det er nentlig ikke noget Slags Studium, de skylde sin Fortæller dygtighed: fra Barnsbeen har de været saa tiltalte af Meddelelsens Indhold, at de under Fortællingen ikke blot skue Begivenhederne, men opleve dem, og det er saaledes Virkelighedens Sandhed, som slaar os i deres Foredrag, Uagtet Efterklangen af Sagaernes Fortællemaade er en fælles Eiendommelighed for vort Lands Eventyrfortællere, bliver derfor dette Almindelige paa mangfoldige Maader ændret og forskjellig formet efter de enkelte Fortælleres aandelige Beskaffenhed. Man vil saaledes snart opdage, at Mændene i Regelen fortælle Andet og anderledes end Kvinderne. De gamle Kvinder — thi gamle maa de oftest være, skal de due noget — har jeg lagt Mærke til, gjerne holde sig til Eventyr af et dybt, hemmelighedsfuldt eller gruvækkende Indhold. De gamle Gubber holde mest af og fortælle bedst overgivne, djærv-humoristiske Eventyr.

Blandt Typerne for mandlige Fortællere har jeg aldrig stødt paa Mage til en gammel Mand, jeg 1842 traf i Hj artdal i The lem ark en. Han var led og styg som Arvesynden, hvoraf han nok ogsaa havde faaet sin Portion; thi han var bekjendt som en ugudelig Krop og havde al sin Tid drevet om fra Gaard til Gaard og fra Bygd til Bygd, som et Slags Mellemting af Tigger og Gjest. Men hvor han fortalte! Ilau var en lavstammet, undersætsig Mand. Laser af en gammel Skindbrog hang hain om Livet; oventil var han ifort en rod, gammeldags Sid-Trsie, med store Taskelommer; Vest og Strømper generedes han ikke af, og det, han kaldte sine Sko, vilde sagtens ikke Mange givet dette Navn, — men for at være sikker paa dem, havde dog han toiret dem trofast til Foden med en Vidiehork. Sin

Begivenhed liiindelso (jfr. det begaf sig, att). Maade siLtt. fælles gemcasam. forskjellig olik. — lavstammet l&gvext- Brog (brok) bvxor. sid langt nodliiingando och vid, sid. sagtens visst. toire fastbindn, tjudra. Hork N. snorband.