Anm. 2. Pret. och pret. part. kunna, i de flesta fall genom inflytande från inf. och pres., ha i-omljudd vokal. Sa ofta redan i älsta litteraturen sælia, sætia, stundom flytia, fræmia, glæþia, hylia, kræfia, kwælia, lykkia, vækkia (i y. fsv. oftast så), væria m. fl., i y. fsv. dessutom oftast rækkia, thækkia, stundom kwæfia, tæmia m. fl.
§ 167. Klass 3. Paradigmer:
-
rø̄ra röra rø̄ri(r) rø̄rþe rø̄rþẹr hærþa härda hærþi(r) hærþe hærþẹr dø̄va döva dø̄vi(r) dø̄fþe dø̄fþẹr tælghia tälja tælghi(r) tælghþe tælghþẹr gø̄(i)a, gø̄ skälla gø̄(r) gø̄þe, y. fsv. även -dde gø̄þẹr, y. fsv. även -ddẹr Så gå t. e. kǣra, skǣra rena, sȳra, ȳra rasa; [gyrþa] giurþa (y. fsv. även 1. sv.) omgjorda, gærþa gärda, myrþa mörda, virþa (vyrþa) vörda; drø̄va (y. fsv. även 1. sv.) bedröva, ø̄va; rø̄ghia anklaga, röja, syrghia sörja, vīghia viga; dī(a), flȳ(i)a (flȳ; pret. dock stundom flūþe), tē(i)a (tē), strø̄(ia) och många andra.
-
gø̄ma gömma gø̄mi(r) gø̄mde gø̄mdẹr lēþa leda lēþi(r) ledde leddẹr vænda vända vændi(r) vænde vændẹr kæmba kamma kæmbi(r) kæmbde kæmbdẹr dēla dela dēli(r) dēlde dēldẹr kænna känna kænni(r) kænde kændẹr þrængia tränga þrængi(r) þrængde þrængdẹr Så gå t. e. līma limma, misfyrma (-firma) missfirma, tīma (även 1. sv.); flø̄dha flöda, hǣdha häda, kwīþa kvida, mø̄þa möda, sprēdha [sprīdha] sprida, strīþa strida, ø̄þa öda; gilda gilla, skynda (även 1. sv.), skænda; snybba snubba; hæm(p)na hämna, rægna; næghla nagla, sighla segla, stæghla stegla; flængia gissla och många andra. De på -ggia såsom byggia bygga, bo, dæggia dägga, skyggia överskygga o. d. gå alternativt efter 1 ovan, alltså pret. bygde eller byghþe osv.
