Hoppa till innehållet

Sida:Konung och adel 1914.djvu/212

Från Wikisource, det fria biblioteket.
Den här sidan har korrekturlästs av flera personer

hennes syster samt inbjöd oss på en skål mjölk. Ehuru vi, för att ej störa dem i deras sysselsättning, ej mottogo denna inbjudning, hade den högst intressanta bekantskapen blifvit gjord och blef från alla håll obrottsligen hållen, till dess döden gjorde slut därpå.»

Efter att ha omnämnt den här ofvan omtalade hyllningen åt »Danmarks Frederik», hvilken blef tryckt i tidskriften Minerva, gör Rahbek af Horn följande teckning, som skulle förlora på att ej återgifvas på originalspråket:

»Og naar man nu lærte Horn selv at kiænde, den mangesidigst dannede, mangesidigst interesante, mangesidigst mangkyndige Mand, jeg veed at have kiændt, udmærked Mathematiker og lykkelig Dikter, grundig Philolog og hiemme i de nyere Sprog, som hvert af dem var hans Modersmaal, bevandret i Kunster som i Videnskaber, Virtuos paa Violin til den Grad, at selv Mesteren Möller (Carolines Mand[1]) i Stokholm indrømmede ham til Kierulf, og det ikke giærne, Rangen for sig, derhos duelig og videnskablig Militair, fiin Verdensmand og driftig Agerdyrker, og nu hans ædelskiønne trofaste Mage, og hendes talentrige, yndefulde Søster — sandelig! det var et Kiændskab, der vel maatte være velkomment, især for den, der just da enthusiastisk tørstede efter at blive fortrolig med den nyere svenske skiønne Litteratur, hvoraf han hidtil kun havde nydt enkelte Nectardraaber, som havde forøget hans Tørst isteden for at stille den, og

  1. Den berömde violinisten C. F. Müller, som 1781 anställdes som konsertmästare vid k. teatern i Stockholm, och var gift med den utmärkta sångerskan Carolina Fredrika Halle, af samtiden kallad »Thalias Caroline».
184