Þætta ær. þiuuæ bollkær
1.
Giuær maþær manni þiufs sak firir hæst ællær annæn grip ok fas aptær gripær spiltær allær. sprængdær. gialdæ aptær mæþ suornum eþe. æn falz at ok fullær þiufs bötær.
2.
Stiælæ tuer faþghær værþæ taknir mæþ hænge faþir vppi. ok sun æn maghændi. maþær ær. §. 1. Gangær at stialæ bryti. ok þræl. bryti skal vppi hængiæ.[1] ok eigh dræl.
3.
Takær maþær þiuf sin ok þiuft mæþ bindi þiuf a bak ok leþe til þings. mæþ tua vittnismæn þa ær vittnæ a þinge. han sannæn þiuf væræ. mæþ tolf mannum. af þingi gangæ. þæs at sværiæ at han ær fuldær þiuér. þy ær han varþær lif sit latæ. Siþæn skal han dömæ til hogs ok til hangæ. til draps ok til döþæ. til torfs ok til tiæru. vgildæn firi arvæ ok æftimælændæ. sva firi kiurky. sum firi gonungæ.[2] §. 1. Værþær þiuuær takin a vægh ok eigh af þem ær firi styld ær wrþin. þa skal han þiuf hem mæþ sær lædæ[3] ok bud sændæ þem svm þiuvær þær[4] ær. Havir han hans sannæn þiuf fingit. taki marki firi þiuf. ok tva öræ firi þiuft. En þæn sum stolen ær kallær þiuft eigh uæræ sinæ. ok eigh þiuf haui þæn sum i handum hauir þiuf til þings. dömiss þæþæn til konongsgarz bonde skils viþ þiuf saklös a þingi. §. 2. Takær maþær þiuf annærs manss a væg ok eig. sin. latær lösæn at laglöso þa kallæ mæn þæn lottakæræ[5] uæræ þiufnæþær.
