Sveriges Gamla Lagar/Band I/Den äldre codex af Westgöta-lagen/Fornæmix bolkær
← Fornæmix sakir |
|
Lecara rætar → |
Fornamix bolkær.
1.
Utgarþær allir ok liþ skulu uæræ firi. ok gild vm hælgha þorsdagh. Liggær lid ugilt þæt ær sax öræ sak. öre firi enkæ gap a utgardhum. attæ ortoghær firi bolgar.[1]
2.
Væltær hestær. rotær svin a akri vprunnum. bote firir slickt korn sum a ær sat. skæppv firi huariæ þriðiu valtran ællær þriþiu rotæn.
3.
Sitær græssæti i by mansz a hvarti i garþum allær lidum eigh eng ok eigh akær. þa a han eigh mæþ laghum utængarz at hawæ nokot þæt ær kuikændis ær num han sæki sik at þrænnisaxtanörthoghum.
4.
Eig a tiuþærfæ i gærþi at gangæ ulowandiss num han sæki sik viþ allæ grannæ at attaörtoghum. §. 1. Præstær a meþ laghum en hæst i garþi at havæ firi þy. at han skal i sokn riþæ æn braþlikæ kumæ buþ bondæ at huslæ allær oliæ.
5.
Chöpær man fæ af falby. vrakær hem vlowandisz grannum þa skal niþær[2] guggæ[3] sum stæþær.
6.
Foþær fæ ok leghu fæ tækkiu[4] fæ ok nam fæ. þy skal warþæ firi aldri vangömslu. sult ok klaui. byargh ok bro. vatn ok dy. varghi ok þiuvi. þæssi æru al wangömslæ. þem skal al aptær bötæ mæþ typltar[5] eþe. §. 1. Firi ofævli skal eigh warþæ. þæssi æru ofævli asikkiæ. edlær. raan byorn stingær ok starui.[6]
7.
Hittir maþær koppo fund a annærs mansz éng sæmbær þem .a. þa a halft sa ær stok hitti ok halft sa ær aghu a. Skil þem a þa a sar uiti ær æng a suæriæ mæþ tylptær eþe ok tuæggiæ mannæ vittum[7] at stok þænnæ þu klandær mærkti iak fyrræ. þy a iak ok þv eigh. §. 1. Þæn a hæræ ær hændir þæn a ræf ær reser. þæn a vargh ær vinþær þæn a biorn ær betir þæn a ælgh ær fællir. þæn a otær ær or a takær. §. 2. Hittir þæn koppofund ær. a lagha lot i skoghe haui allæn koppofund eghi ma huggæ ek niþ vtæn grannæ lof. §. 3. Hittir maþær hökæ a skoghi sinum allær a almanningi bindær værpplæ vm fötær eig ma annær bort takæ num han sæki sik at þrænni sæxtanörtoghum.
8.
Flar maþær enæ ek aldinbæræ i skoghe manss. þæt ær sæx öra sak hæn[8] han kombær eigh. dulum viþ. Flar maþær þreæ. allær. III. flere þæt ær. þrænni saxtanörtoghæ sak. Flar vndirviþv 39til las. viþær þæt ær. sax öræ sak. Flar han. III. lass allær. III. flerre böte þrannisæxtanörtoghær. Kvæþær maþær ne viþ þa skal hanum uisa siunatting. væri sik mæþ tolf mannum
9.
Brænnir maþær hö manss a æng vti. þæt ær rætlösæ. þa skal sökiæ til mæþ sivnattingi hin skal variæ sik mæþ tylptar eþe. ok tvæggiæ mannæ vittnum. at iak brændi eigh hö þit ok eigh ær iak sanþær at sak þerre þu uær mær. §. 1. sva ær vm al þy mal annur æn brænnir mylnu ællær v[9] fiskigarþ. risgarþ. bro ællær fang manss huggin i skoghe. þæt ær alt rætlösæ. þæt skal alt aftær gialdæ mæþ suornum eþe. at þæt var eigh bætræ ok ouan a þranisaxtanörtoghær.
10.
Takæ diur fæ fran hirþingiæ far eigh aflæstir aftær hætti viþ sva mykli leghu sum han skudli hauæ firi þæt fæ far han aflæstir aftær vari saklös. §. 1. Liggær fæ i dyæ döt. þa skal hirþingi staf sin hos stingæ hat sin vndir hovoþ læggiæ. allær. kapu. allær. ris vnþir brytæ. þær skulu vittni bæræ at vangömslæ hans gek eigh at.
11.
Laghæ stæmnudaghær æru tver. Paskær ok mikyalsmæssæ. §. 1. Fæstir maþær leghoman ær eigh gangin a wist hans. þa ær þæt vitæ hans mæþ tylptær eþe. ok tvæggiæ mannæ uittnum at iak fæstis eigh mæþ þær ok ængin staþvæ giorþi iak uið. þik. þor han eigh þæt suæriæ. luki vp sva myklæ legho sum hanum var mælt. Gangær han a uist hans ætær nætorþ[10] ok daghor[11] þa kombær han eigh laghum uiþ. luki up sua myklæ legho[12] sum hanum uar mælt. ok böte þrannisaxtanörtoghær ovan a. Hvar haldær sin bonde hauir lagkklandæt[13] sin legho man. böte þranni saxtanörtoghær. §. 2. Hætti bondi sliku samu viþær æn an[14] vrakær. bröt legho man af hæskap ok af uist sinni. Gæri huemledær sik vreþæn.
- ↑ Pro bolgarþ; r deletum. Forte credidit aliquis bolka esse legendum. Cfr. II. UtgB. 5.
- ↑ Br. et apographa legunt uiþær. Male. Cfr. not. 48. pag. 60.
- ↑ Pro huggæ.
- ↑ Sk. Bur. et 60. legunt täkkin; Ups. takin. Male. Cfr. not. 48. pag. 60.
- ↑ Lege tylptar.
- ↑ Potest quoque legi starm (sic Stj. Sk. Bur et 60.), starni (sic Ups.), scarm, scarni vel scarui. Vide Tab. I. Cum litt. sc in hoc cod. interdum ita sint scriptae, ut a st discerni nequeant, (cfr. ex. c. not. 5. p. 62.), et codices G. et K. hanc vocem a sk incipiant, nobis visum fuisset scarui hoc loco esse legendum, nisi cod. B. ubi. litt. st et sc non possunt confundi, habuisset starui. Vide II. UtgB. 13. ibique notata.
- ↑ Lege vittnum.
- ↑ Pro æn. h deletum.
- ↑ v non legendum videtur.
- ↑ Pro natorþ.
- ↑ Pro daghorþ.
- ↑ Litt. le fere sunt extritae.
- ↑ Lege laghklandæt.
- ↑ Pro han.