144
3. Naturslcildringai'.
UDBRUD AF SPRINGKILDEN STROKKUR.
(J: Haligrimsson : Gjeisir og Strokkur, Uddrag af en Dagbog 1837; i KrSyers Naturftisl. Tidsskrift.-)
Den 18de August, Kl. 10 om Aftenen, ankom jeg til Gaarden Laugar, som ligger tæt ved Gjeisir og Strokkur. Jeg begav mig strax paa Veien til de vidtberømte Springkilder, Til Gjeisir stiger man op ad den 12 til 14 Fod liøie Skrænt, bestaaende af graaagtig, tavledannet Kiselsinter; og nu staaer man paa Randen af Bassinet. Vandet opfyldte ganske den runde, tragtformige Aabning, og lob paa enkelte Steder over dens Kanter. Dets Overflade, var fuldkomment rolig, klar og glat, som et Speil, og ingen Kogen, eller Udvikling af' Gas fra Kildens indre, forstyrrede dens natlige Hvile; men enkelte dumpe Stød, 3 og 3 ad Gangen — omtrent som fjerne Kanonskud—forkyndte, at »Kildens Aand« var vaagen i Dybet og forberedte et nærf'orestaaende Udbrud. Jeg onskede det. ikke. Saa vilde jo Katten skjule det prægtige Natursyn. Jeg opslog mit Telt paa den nærmeste Græsplet; min Følgemand blev bos mig i Teltet, for at bolde Vagt.
Natten var mørk og stille. Intet hørtes, undtagen Kildernes Brusen. Jeg lyttede til den sælsomme Lyd; jeg vilde vaage, men Nattens Musik lullede mig i Sovn. Da jeg vaagnede, var det lyst i mit Telt; Klokken var 5; min Følgemand sov trygt. Han skulde have holdt Vagt, men Trætheden havde overvundet den ellers raske og villige Dreng. Skulde jeg have sovet paa Randen af Gjeisir, medens den opførte sit majestætiske Skuespil? Forskrækket sprang jeg ud af Teltet, for at see, om dette var mueligt. Til min Beroligelse fandt jeg dens Bassin fyldt til Randen, ligesom i Gaaraftes; Vandet var endnu roligt og bevægedes kun, i det 5 til 6 smaae Bække, paa forskjellige Steder, lob igjennem nogle. Fordybninger i Bassinets Rand. Men i
Gjeisir, van]. Gevsir. Skrænt brant slutfnfng. tavledannet skifformi:. Tragt tratt. forstyrre stora. dump dof.
