158
3. Naturslcildringai'.
Kilden, for derved at. fremskynde dens Udbrud. Og saavidt gaaer denne Vandalisme, at een af de Herrer Reisende — som man fortæller en engelsk Baronett — har endog med store Anstrængelser, og sikkert ikke uden Fare, faaet et Stykke sprængt ud af Kilderorets indvendige Rand, hvorved en Fordybning er opstaaet, som har en ufordeelagtig Indflydelse paa Vandstraalens Form. Den ufortrødne Strokkur har nu att i en Tid af otte Aar arbeidet paa, at udbedre denne Skade, hvilket ogsaa tildeels er skeet. Vandet stod omtrent 3J Alen under Kilderanden og kogte overordentligt heftigt; jeg har ikke seet noget Lignende. Store Masser af Vanddamp trængte uafladeligt op fra Dybet med en saadan Voldsomhed, at hele Vandets Overflade var forvandlet til brusende Skum. Jeg nærmede mig Kildens Rand saa meget som mueligt, hældede mig udover Svælget, og tabte mig i Betragtningen af det rasende Vand,
Heftige underjordiske Stod, som syntes at komme fra Gjeisir, vækkede igjen min Opmærksomhed. Jeg antog dette som Signal til et forestaaende Udbrud, og vilde skynde mig derhen; men just som jeg havde vendt mig om, og var gaaet omtrent 10 Skridt fra Strokkur, følte jeg Jorden bæve under mine Fødder og hørte en susende Lyd bag ved mig, en sælsomt hvinende Brølen, som ikke lod mig tvivle om, hvad der foregik. Da jeg nu saae hen til Strokkur, hævede sig en omtrent 20 Alen høi Vandsøile over dens Svælg, som ikke tik Tid til at synke, for de fra Dybet kommende, tæt paa hinanden følgende Stød, der stedse hævede den til sin forrige Høide. Dog, efter 3 Minuters Forløb sank Vandstraalen pludseligt og styrtede for det Meste ned paa Kiselklippen rundt omkring, hvorfra det afkjolede Vand siden paa alle Kanter lob ned i det tømte Kilderør. Herved opstod en eiendommelig Brusen i Kildens Indre, ligesom om Vandmassen gjentagne Gange blev suget dybt ned i Røret, og siden stødt op med Heftighed. Saaledes i det Mindste forekom det mig, efter Lyden at dømme, thi see det kunde
ud bed ro bota, — hielde (liiilla) luta. brolc ryia.
