4
1. Siigner och Åfventyr.
Over den gule Hvedemark Der kneiser en Bakke grøn. Bagved ligger Finneslovlil, En By vel stor og skjøn.
Det var sig Herr Asker Ryg, Han bad vel ved vor Frue: »Give det Gud i Himmerig, At jeg et Taarn maatte skue!«
Det var sig Herr Asker Ryg, Saa listelig da han loe: Der han kom paa den grønne Bakke, Da skued han Taarne to.
Over den Kirke stottelig De kneised i Luften blaa. Lærken sang i den Hvedemark, Mens Solen skinte derpaa.
Tak have stolten Fru Inge! Hun var en Danneviv; Huu skjenkte sin Husbond Sonner to Til Gammen og Tidsfordriv.
Den første af de Sonner to Ham kaldte han Esbern Snare, Han blev saa stærk, som den vilde Bas, Og mere snel, end en Hare,
Den Anden kaldte han Axel, Han blev en Biskop from; Han brugte sit gode danske Sværd , Som Paven sin Stav i Rom.
Faldet er nu det ene Taarn, Og Krattet voxer af Gruus ; Axel og Esbern Snare De taarne det danske Huus.
Mosset dækker den gamle Steen Alt over den sorte Jord : Axel og Esbern Snare De hæve sig høit i Nord.
21. vol D: ratt. 25. skue skada, se. 26. listelig (listigt) skalmakt. 29. Bas vildsvin, snel (snu.11) snabb. 31. Krat (Sk. kratt) smaskog. taarno 0: åro tora pa. 32. Mo s mossa.
