192
■t. Historiska Skildringar.
Her gad Sjællandsfaren slide,
Kjore rask om Kap;
Fynbo, Lollik kom med Jyden,
Som sad næst og værst ved Gryden;
Ingen sig da glemte hjemme,
For det Værk at fremme.
Dannebod sig bjertlig glædde, Der hun Skaren saae, Sagde: »Nu vi hoit tor vædde, Værket fort skat gaae. Henter, Jyder! Ost og Kage, Mens de Andre Muld mon age: Kosten vil Jer Umag spare. Hvis den Vold kan vare.«
At dissnarer færdes kunde Værket med Bebor, Dronning Thyre lod af Grunde Reise, hvor man kjør Gjennem Volden, sig en Bure, Paa det Værk at have Kure: Rart sig Noget ret vil foie Under fremmed Øie.
Efter Ønske voxte Volden, Dannevirke kaldt, Som har mangen Torning holden, For den slet forfaldt. »Ledet«, sagde Dronning Thyre, »Har vi hængt; Gud Vangen hyre, At den ingen Fremmed bryder, Eller Hofbud byder!«
Dannemark vi nu kan ligne Ved en frugtbar Vang, Hegnet trindt omkring; — Gud signe Den i Nod og Trang! Lad som Korn opvoxe Knægte, Der kan frisk mod Fjenden fægte Og om Dannebod end tale, Naar hun er i Dvale!
Lollik, en fran Lolland. 7. vroddo sla vad, age (aka) kora. 8. dis-snarer desto snarere, færdes o: fortskrida. Bure, Uuitr kammare, litet lius (jfr. jungfrubut). have Kure (fiiraldr.) hålla vakt. foie sig foga sig, fråmjas. 9. Torning støt, torn. lij-ro vakta. Hof bud herrebud (cg. kulieise til! hof veriarbete). 10. trin dt (trind) rundl.
