Sida:Danska och norska läsestycken.djvu/234

Från Wikisource, det fria biblioteket.
Den här sidan har inte korrekturlästs

222

■t. Historiska Skildringar.

Underveis opbragtes Englændere, som ikke havde sine danske Søpasser i Orden. Skibene jagede lige to saadanne Fartøier ved Indløbet til Olins Havn, da Viktor en Aften stødte paa en blind Klippe; Stødet var voldsomt, hveranden Mand ombord faldt omkuld, man saae Splinter flyde rundt paa Søen og ventede at synke. Omsider, efter en ængstelig Times Forløb, fik man dog Lækken nogenlunde stoppet med Vikkeposer og Blaaleer og Skibet, flot ved Hjælp af Touge; Englænderne havde man, trods Uheldet, ikke sluppet afsyne, men ved Skud og Folk i Baade tvunget til at overgive sig. Christi Himmelfartsdag saae Veiret heelt bistert ud med Storm og Sneefog, alligevel vovede Skibene henimod Aften at lette fra Olins Havn, ved hvilken Leilighed strax en af Engelskmændene paaseilede Viktor og derfor maatte kappe sin Mesanmast. Men Stormen tog til med Mørket og kastede dem ind under Fjeldene, saa de løb den største Fare for at gaae under i de sydende og brølende Brændinger. Da hentedes to engelske Skippere op, som sade i Hummet i Jernbøiler, de kjendte Løbet, fik Mersseilene til at flyve, lagde om og lodsede Skibene lykkelig og vel ind i en ny Havn; der blev der nu ogsaa.Lei- lighed til at kjølhale og udbedre Viktor. Imidlertid havde Kongen her og andetsteds paa Kysten ret sin Morskab med de Indfødte, fik dem til at kaste Klæderne, indsmøre Legemet med Fedt og brydes sammen, hvorpaa de bleve beværtede med Alikanteviin og, som det udtrykkelig bemærkes, drak sig fulde som Sviin. Da Fartøjerne bleve opholdte af Storm og Uveir, skyldte Styrmand Anund fra det Trondbjemske en sort, langhaaret Kat derfor, som En af Mandskabet havde taget fra en Finnekone; den Snak greb om sig, og man begjerede, at Katten skulde kastes overbord. Kongen holdt imidlertid af den, fordi den altid var saa vever, entrede omkring i Takkelagen og snappede Fugle, og den blev følgelig en Tidlang skaanet, indtil den en Dag under Gudstjenesten ved sine Krumspring havde faaet Mand Vikkeposo påse med vicker (arter). Sneefog (afv. Sk.) saovra. syde sjuda. brole ryta. Jernboile jernbygcl, -hoja. vever fiink, liflig.