Sida:Danska och norska läsestycken.djvu/244

Från Wikisource, det fria biblioteket.
Den här sidan har inte korrekturlästs

232

■t. Historiska Skildringar.

som saae den gaae til Ankers lige udenfor lians Arrest, og hørte megen Tale derom: Stormasten borte, Mesanmasten ligesaa og i deres Sted Nødmaster reiste, Fokke-Raaen skudt midt over, Kahytten spoleret, begge Compasser bortskudte, kun Styrmandens Lommecompas at seile efter o. s.v,

2. Enkelthederne ved denne Træfning ere saameget nøiagtigere oplyste, som Capitainlieutenant Wessel »for sin ] udi samme Combat førte Condvite« blev sat under Sø-Fisca- lens Tiltale for en Krigsret. Han havde strax efter Træfningen skrevet en udforlig Indberetning, baade til Kongen og Admiralitetet, var, efter at have faaet sin Fregat udbedret, igjen gaaet paa Krydstogt langs Bergens Kyst, indtil alle Nordlandsfarerne vare bragte lykkelig ned, og hørte nu, ved sin Ankomst til Flekkerø, mumle om den forestaaende .Undersøgelse. Han skrev strax til Krigsbestyrelsen og bad om Orlov til Kjøbenhavn: »Vil nu da endelig endeel i Ver»den see vreed, fordi man af en sin saa stoore Overmand »bliver attaqveret, og slaaer den med Skamme fra sig, som »de Naadige Herrer vel er bevidst. Det jeg havde ey »meere Krud, kand jeg vel forsvare, thi en Fregat af 24 »Canoner skal efter Reglementet ey have meere end 24 Skud »til hver Canon, og min allernaadigst anbetroede Fregat af <il8 Canoner havde 22 Skud til hver Canon. Jeg bad min »Contrapart vilde laane mig noget, det vilde han ikke, saa »det maatte saa blive, til GUD behager, vi tindes igien, saa »kand fuldkommes det, som senest var paaVeye.« Ordren, som kaldte ham ned tilligemed Skib og Mandskab, var allerede udfærdiget og indløb et Par Dage efter. D. 5te November seilede han fra Flekkerø, d. 8de ankrede han paa Kjøbenhavns Rhed.

Der blev holdt Krigsforhør paa Fregatten, først over Capitainlieutenant Wessel selv, som fremlagde sin SkibsJournal og forklarede Omstændighederne navnlig ved Træfningens Begyndelse og ved dens Slutning. — Hvorfor han ikke, da han saae, at det var hans Overmand, »holdt af fra ham og

Orlov tillatclse att rosa. — navnlig sarskUdt, i synnerhct.