Sida:Danska och norska läsestycken.djvu/297

Från Wikisource, det fria biblioteket.
Den här sidan har inte korrekturlästs

J. L. Heiberg: Tycho Brahes Stjerne.

285

opad; den anden viser den samme eller en lignende Figur, støttende sig paa nogle chemiske Apparater, og med Blikket vendt nedad. Hiin holder en Passer i Haanden, Denne en grøn Plante, medens Æsculaps Slange vinder sig om Armen. Om den første Figur staaer skrevet: Suspiriendo despicio (»ved at see op, seer jeg ned«), om den anden: Despiciendo svspicio (»ved at see ned, seer jeg op«). Enten man seer op eller ned, seer man i Naturen det Samme, Ad begge Veie kunde Tycho Brahe vente at komme til det samme Maal. Men fra nu af befalede den nye Stjerne ham at see op.

Det er vel egenlig i sine Progymnasmata, der først udkom efter hans Død, at han har nedlagt sin hele rige Skat af Observationer og Betragtninger i denne Anledning. Men allerede Aaret efter Stjernens Fremkomst, nemlig i 1573, udgav han, paa sine Venners Anmodning, sit foreløbige lille Skrift de nova stella, i hvilket han allerede fremsatte de vigtigste og væsenligste Resultater af sine Undersøgelser, nemlig at Stjernen var ubevægelig, ligesom Fixstjernerne, og, ligesom disse, uden Parallaxe, hvoraf fulgte, at den hørte til den »ottende Sphære«, som er Fixstjernehimlen*). Ved dette Skrift blev baade Indlandet og Udlandet opmærksom paa dets Forfatter, hans Celebritet var grundet, Frederik

  • ) laden det copernicanske System henforte man Himmellegemerne

til otte Sphærer eller Himle, hvorved man forstod de Kredse, hvori de bevægede sig, og man ordnede disse efter deres Afstand fra Jorden, saaledes at den forste var den nærmeste, den ottende den fjerneste, hvorved de altsaa kom i folgende Række: Maanen, Mercurius, Venus, Solen, Mars, Jupiter, Saturnus, Fixstjernerne. Denne Antagelse var i Middelalderen almindelig, og gaaet over i den almindelige Dannelse. En Rest af den findes endnu i den almindelige Talemaade, »at være i den syvende Himmel«, og det er endog en moderat Hyperbol, siden der gives otte Himle. Hvorledes Læren blev trivialiseret, efter at dens Betydning var gaaet tabt, kjeudes fra Skolemesterens Examination i Holbergs »Julestuen«.

Dannelse bildning.