32
1. Siigner och Åfventyr.
styg«, tænkte Ællingen og lukkede Øinene, men løb alligevel afsted! saa kom den ud i den store Mose, hvor Vildænderne boede. Her laae den hele Natten, den var saa træt og sorrigfuld.
Om Morgenen fløi Vildænderne op, og de saae paa den nye Kammerat; »hvad er Du for een?« spurgte de, og Ællingen dreiede sig til alle Sider, og hilste saa godt den kunde. »Du er inderlig styg!sagde Vildænderne, »men det kan da være os det samme, naar Da ikke gifter Dig ind-i vor Familie!« — Den Stakkel! han tænkte rigtignok ikke paa at gifte sig, turde han bare have Lov at ligge i Sivene og drikke lidt Mosevand.
Der laae han i hele to Dage, saa kom der to Vildgæs eller rettere Vildgasser, for de vare to Hanner: det var ikke mange Tider siden de vare komne ud af Ægget, og derfor vare de saa raske paa det. »Hor, Kammerat!« sagde de, »Du er saa styg, at jeg godt kan lide Dig! vil Du drive med og være Trækfugl! tæt herved i en anden Mose er der nogle søde, velsignede Vildgæs, allesammen Frøkener, der kunne sige: rap! Du er istand til at gjore din Lykke, saa styg er Du!« — —
»Pif! paf!« lød i det samme ovenover, og begge Vildgasserne faldt døde ned i Sivene, og Vandet blev blodrødt; »pif! paf!« lød det igjen, og hele Skarer af Vildgæs fløi op af Sivene, og saa knaldede det igjen. Der var stor Jagt; .Tægerne laae rundt om Mosen, ja nogle sad oppe i Trægrenene, der strakte sig langt ud over Sivene; den blaa Røg gik ligesom Skyer ind imellem de mørke Træer og hang langt hen over Vandet; i Mudderet kom Jagthundene, klask klask! Siv og Rør svaiede til alle Sider; det var en Forskrækkelse for den stakkels Ælling, den dreiede Hovedet om for at faae det under Vingen, og lige i det samme stod tæt ved den en frygtelig stor Hund, Tungen hang ham langt ud af Halsen, og Øinene skinnede grueligt fælt; nan
afsted åstad, bort. trmt trott. — Siv saf.vass. — rask paa det laafcig-, ofdrsynt. drive o; farft. Trækfugl flyttfogel. — ovenover o: iifver lians hufvud.
