J. Moc: Eventyrfortællere.
53
hendes Fødder de barbenede, barhovedede, skjort-ærmede Børn, hvis Øine hang ved den gamle Mund og vilde snappe Ordet, før det endnu var sluppet over Læben; udenfor, i den tindrende Julidags Lys og Glands, den nedstyrtende Breds yppige Løvpartier, og saa Sørfjordens grønlige Vandspeil, i hvis lette Kruusninger Solstraalerne spillede og glimtede og glindsede i tusinde Reflexer, indtil Fjorden fjernt henne bøiede af og lukkede sine mægtige Ktøfter i duftige, mildt henblaanende Fortoninger. Men paa den anden Side, midt over Fjorden, glittrede og blinkede Folgefondens Snekam, der bøiede sig ned og kyssede Fjeldets Græs og Løv, skinnende hvid som Blind-Annes Ilaar, der laa over Sangens og Eventyrets vaarfriske Tanker.
Da jeg Dagen efter sagde Blind-Anne Farvel, græd hun og takkede mig for de gode Timer, vi havde havt sammen. »Vi sees nok ikke meer her paa Jorden,« sagde hun; »naar du kommer til Harang igjen, er jeg sagtens død.« Hun havde Ret. Ingen, der besøger Sørfjordens vidunderlige Bredder, vil tinde hende. Nu er hun atter flyttet under Tag med salig Provsten; Ullensvangs Kirkegaard har med sin Græstørv tækket over dem begge.
SKOLEMESTERENS HISTORIE.
("Bjørnstjerne Bjørnson: Smaastykker, en glad Gut.)
Baard hedte Skolemesteren og havde en Broder, som hedte Anders. De holdt meget af hverandre, lod sig begge hverve, levede i Byen sammen, var med i Krigen, hvor de begge blev Korporaler og stod ved samme Kompagni. Da de efter Krigen kom hjem igjen, syntes alle, det var to staute Karle. Saa dør deres Fader; han havde meget løst Gods, der var vanskeligt at bytte, og derfor sagde de til hverandre, at de heiler ikke dennegang skulde blive uforligte,
nedstyrte stupa (brant sluttunde). Vandspejl vattcnspegel. fjernt henne langt borta. duftig (Duft duft) 3: fint dimmig. Fortoning O; fargshiftning. Folgefonden, on joke] i llergens Stift.--staut stolt, bytte Ekift3. uforligte oense.
