4.
Sitær konæ i bo, dør bonde, kallæs hauændi væræ, hun skal i bo sitiæ tiughu vkur. Þa skal a sea, æn hun ær hauændi. Þa skal bo skiptæ. Skal hun a bole sitiæ til fardaghæ næstu. Är bonde døþær firi fardaghæ, þa a hun af faræ. Hauir hun sait, þa nyuti þæs. Far hun barn, far kristindom, þa hauir hun arf hægnæt. § 1. Bonde a sun, konæ ær mæþ barni dighær, þa skulu þer baþi i bo sitiæ. § 2. Konæ giptis bort fra barnum sinum, egho børn ambut ællær þræl, þa ma þem firi bo sætiæ. Þa mughu fæþærnis frændær skiptæ or barnæ lot, faþur broþer barnæ a mæli mælæ, ok fostre skal firi bo sitiæ. Moþer skal raþæ arkær lyklum ok latæ skyldir takæ ok skyldir lukæ. Ær moþor faþir til, þa skal raþæ ok eigh faþur broþer. Är faþur faþir til, þa skal han raþæ, ok eigh moþor faþir. Eigh gitær moþor viþ bo skilt, num fostre se til, firi at sætiæ. Moþer skal til faræ þrysvar a iamlangæ, bos at vitiæ, æn bryti firi sitær.
5.
Maþær far sær aþælkono, gætær viþ barn, dør su, far aþræ, gætær viþ26 barn, far hinæ þriþiu, dør bonde, þa æn konæ ær liuændi, þa skal af takæ hemfylghþ sinæ, alt þæt ær vnøt ær, hun ællær hænnær børn. Þa skal hin ælsti koldær boskipti kræfiæ, takær af þriþiung af bono. Þa takær hin annær koldær sit møþærni ok læggær þæt aptær ær, til skiptis. Siþæn takær han af sin þriþiung. Hvat þæt ær hældær konæ ællær hin yngsti koldær, þa skal þæt aptær ær, til skiptis læggiæ, takær siþæn af sin þriþiung. Þa skal af allum hindrædax gæf lukæ. Tax eigh fæ til, þa skal slikt enum a vantæ sum aþrum.
6.
Giptis konæ aþrum manni, giptis þriþiæ sin, dør konæ, a barn i hæskæp, þa skal þæn yngsti koldær arf takæ, løsæ øræ allæ ok iorþ þa, ær køpt ær i garþi. § 1. Giptis konæ, far eigh børn i æpstu giptu, þa giptis hun allum barnum sinum aptær til arfs.
