10.
A døzdaghi ma iki fra arvæ giuæ at lagmæli, num arvi kuæþær sialvær ia viþ. Sva sighiæ lærþir mæn, at eigh ma ne viþ kuæþæ mæþ guz rætti.
11.
Dræpær maþær man, vil hauæ arf hans, han skal iki arvi hans væræ. Sighir han, at han drap han mæþ vaþæ værki, han skal væriæ sik mæþ luktri hæræznæmd. Værþær han varþær, han skal arf takæ. Falz han at laghum, þa skal annær þær arf takæ þem dræpnæ ær skyldæstær.
12.27
Far maþær af landi, sætær brytiæ firi bo, sighir, at han skal gangæ til Roms, þa skal bryti bo varþæ til iamlangæ. Siþæn skal arvi varþæ ok iki bryti længær, num arvi vili. § 1. Far maþær af landi, sitær husprea i bo, hauir barn i knæ ok annæt i kuiþi, far kristindom, vændir han hæl ok nakkæ at hemkynnum ok stighær fotum af fostærlandi, þer skulu arvær væræ, ær skyldæstir varu hanum, þa han hemæn for, æn han kombær eigh aptær til hemkynnæ. § 2. Ængsins manz arf takær han, mæþæn i Girklandi sitær.
13.
Liggiæ mæn tver siukir, baþir i eno husi, ær hvar annars arvi, liuir annær sva længi æptir annæn, at han viþ husli takær, þa ær han hans arvi. § 1. Dør maþær i by, annær i aþrum by, baþir a eno døgre, faræ mæn i mote, sighir hvar aþrum døþæ þerræ, hvarghi þerræ ær annærs arvi. § 2. Brænnæ mæn tver inni, baþir sændær, hvarghi þerræ ær annærs arvi. § 3. Druknæ tver, baþir a eno skipi, hvarghi þerræ ær annærs arvi. § 4. Skiliæs mæn hemæ, far annær a skip ællær til skox, dør hin ær hemæ
