var, ok þæn findær døþæn, ær hemæn for, ok vet eigh a hvat døgre, ær han do, hvarghi þerræ ær annærs arvi.
14.
Dør maþær ænskær i landi, ær eigh þæn skyldæsti hos, þa skal arf hans standæ til iamlangæ. Ær eigh þa arvi komen, þa skal konongær arf takæ, biskupær æn præstær ær. § 1. Dør þyþiskær maþær, ær eigh barn til, þa skal konongær arf takæ, biskupær æn præstær ær. Þæt kallær danæ arf. § 2. Dør maþær, na eigh arvæ hans, þa ær konongær arvi hans.
15.
Sva ær, æn konæ firi gær stiupbarni sinu, vil sinum barnum arf vnnæ, væri sik mæþ hæræznæmd. Falz hun, þa hauir hun firigiort sær ok friþi sinum. Vil eigh sun hænnær latæ hanæ friþ flyæ, þa skal han frændum bøtæ, sum þer viliæ, ær egho þem, ællær taki hanæ þær hanæ fa.
16.
Siþæn ær hion tu komæ samæn, takær annæt þerræ arf, førir i bo, læx til brytstox, far iki giald firi. Þæt, sum liuir, a þæt, sum arf tok. Þæt, sum af føþis, egho þæt baþi. § 1. Stoþhors i skoghom gangæ. All þe fyl, sum af føþæs, egoh þer baþi. § 2. Takær maþær bo at arvi, ma eigh bryti firi væræ ællær deghiæ, skulu baþi hion avaxt eghæ. Þy biþær maþær sær kono þerræ, ær til arfs standær, þy giptær bonde þem manni dottor sinæ, ær til arfs standær, at þer viliæ baþi avaxt eghæ.
17.
Far bryti firi bo manz, han ær miskunnær maþær bondæ þæs, ær bo a. Riþær i ok rændær or, far iki vtæn tylptær eþ firi, at han hauir alt
