3.
Værþær fæstikonæ manz takin, a niv mærkær þæn skyldæsti ok sva fæstimaþær ok sva konongær ok sva allir mæn. Boe hænni aldrigh. Þer skulu friþær hans eghæ vald. Kome aldrigh i friþ fyr, æn þer viliæ, ær sak søkiæ.
4.
Far frælsgiui ættæþæ kono, þa ær mark vingæf ok mark hindrædax gæf. Børn þerræ skulu ætboren væræ. § 1. Hvarn staþ hindrædax gæf ær, þa ær þriþiungsskipti a fæ þerræ. Ær eigh hindrædax gæf giuin, þa skal hun vp takæ þriþiung ok þrer mærkær. § 2. Far frælsgiui fostro, gifs eigh vingæf ællær hindrædax gæf, þa giptis hun til hælfnings. § 3. Vil þræl fa huskono, giui tva øræ til þem, ær hanæ a. A ikki kæpsir i barnum.
5.
Giuær maþær manni sak, at han hauir lighæt hos huskono hans, þa skal firi gangæ tylptær eþ ællær bøtæ sæx øræ. § 1. Hauir konæ hor giort, ok giuær bonde kono sinni sak, þa væri sik mæþ siu mannum af næmdinni. Værþær hun varþ, bøte hænni þrer mærkær. Þem skal aptær til bos læggiæ. Eghe hun þem, hvat þem skil hæl ællær hughær. Værþær hun eigh varþ, þa skal hun gangæ fra bo ok boslot i hvardax klæþum sinum.
6.
Fæstir maþær ænkiu ok flytær hem ok læx hos ok aflær hænni barn, þær a ængin sak a. Værþær barn siþæn føt, øl ær gørt, þæt ær aþælkono barn. Þy hetir fingin fæst ænkiæ. § 1. Fæstær maþær mø, gær viþ løndær læghær, han ær sakær at sæx markum viþ faþur hænnær. § 2.
