Liggær maþær viþ kono ok fæstir hanæ siþæn, mælir vingæf, þa ær læghær bøt. § 3. Liggær viþ frælsæ fostro, bøte tolf øræ, firi ambut sæx øræ, firi ætbornæ kono sæx mærkær. Þæn barn a viþ ambut, han skal varþæ hænni, til þæs ær hun gitær kuærn draghit ok ko molkæt. Dør hun af barni, bøte han þrer mærkær. § 4. Enløpær kono læghær skal væriæ mæþ tylptær eþe, baþi ætbornær ok annøþoghær.
7.
Tæls frændsim mælli hionæ tvæggiæ, þa skal a þingi tæliæ ok biskups lof til fa at sværiæ mæþ tvænni tylptum; biþiæ sva sær guþ holl ok vattum sinum, at frændsim okkur ær sva skyld, sum nu hauir iak talt. Þy ma iak eigh boæ hænni at guz rætti. Giuær bonde sær sialvær sak, kallær sik sva skyldæ kono hauæ at sinni kono, at han ma eigh boæ hænni at guz rætti, þa fulli þæt mæþ tvænni tylptum. Værþær han fældær, þa skal han bøtæ hænni.
8.
Liggær maþær hos dottor sinni, þat mal skal af landi bort skiptæ ok til Roms. Egho faþghær tver enæ kono, egho brøþær tver enæ kono, egho brøþrongær tver enæ kono, egho systrungær tver enæ kono, egho moþghor tvar en man, egho systær tvar en man, egho systrungur ællær brøþrongor tvar en man, þæt ær firnær værk. § 1. Myrþir konæ barn sit, dræpær sun faþur sin, ællær faþir sun sin, ællær broþer broþor sin, ællær brøþrongær brøþrong sin, ællær systrungi systrungæ sin ællær faþur faþur sin ællær moþor faþur sin ællær sunær sun sin ællær dottor sun sin ællær broþor sun sin ællær systur sun sin, all slik mal skal af landi skiptæ mæþ breve til pavæns i Rom. Þer skulu af pavænum bref takæ ok aptær til biskups føræ, latæ han sea, hvilkæ miskun þer fingu. Biskupær skal þem bref fa firi tundæ sin. § 2. Af allum firnær værkum a biskupær þrer mærkær. Þer sum skriptæ brut gæræ, þer egho biskupi þrer mærkær.
