atti, af þem þæt a, sum drap. I þæssu mali ær hirþingi fuldær vittnismaþær, hvat hældær han ær fræls ællær þræl. Syns hanum giald, þa skal siunætting til gæræ, latæ bæræ asynær vittni. Þa skal reþæ vætti ok kræfiæ bokær. Syns hanum rætmæli, þa skal skyrskutæ: biþi sva sær guþ holl, „at fæ þit drap mit fæ mæþ synær vittni, ok sva gaf iak þær sak til“. Far han eigh sokn fræmt mæþ laghæ vittnum, þa skal þæn, ær sak ær giuin, væriæ sik mæþ tolf mannum: biþiæ sær sva guþ holl, „at eigh drap mit fæ þit fæ, ok þy æm iak eigh sandær at þerræ sak, þu giuær mær. § 1. Faldær fæ i manz handæ værki, i brun ællær diki ællær annur þylik værk ok far þær banæ af, þa skal bøtæ sæx øræ firi hæst, halfmark firi oxæ ok sva firi ko ok hors. Sva skal þæt søkiæ ok væriæ, sva sum fæ haui fæ dræpit. § 2. Fløghir fæ i gærþi, sva at ængin æltir, far banæ af, liggi vgilt. Æn fløghir or gærþi, gialdi hin aptær gærþ a. Æltir nokor or gærþi, far þær banæ af, ær til asynær vittni, gialdi þæn sum a ælti, sva sum mælt ær, æn i diki laghi døt; samæleþ søkiæ ok væriæ. § 3. Æn maþær læstir hæst ællær halæ tagl ok stingær vt øghæ, gialdi øre ællær væri sik mæþ tylptær eþe.
10.
All lan skulu hel hem flytiæs þem, sum læþi, firi vtæn all genmæli.
11.
41Løpær þræl bort ællær ambut fra lauarþi sinum ok gær nokon skaþæ, dræpær, stiæl ællær rænir, eigh skal lauarþær skaþæ gialdæ, num han aptær fai hion sit. Far þem aptær, bøte afgærþir þerræ, sum lagh sighiæ, æn asynær vittni æru til ællær þiufnæþær i handum takin. Ær eigh þæt til, væri mæþ nekuæþum, sum lagh sighiæ. § 1. Lanær maþær manni þræl sin, svari hin sakum, ær viþ lani hauir takit, e mæþæn han ær i hans varþnæþi.
