mylnu þerre, ær før a var gør, eigh fiskiværkum. § 1. Fiskigarþ ma ok eigh sva gæræ, at þem ældri fiskigarþi spillir. Eigh ma fiskiæ i stæmmum manz, annær æn þæn, ær a, eigh i diki annærs manz. § 2. Mylnu staþær liggær øþe þrea vættær ællær þrim vætrum længær; æru fang af roten, þa a þæn vald at takæ, ær vil. Sighir sva þæn, ær mylnu staþ atti, at fang æru eigh all af roten, viti mæþ tvænni tylptum, at stiborþ stoþo ok stulpær, ok þræskulli la ok holagh. Æ a maþær mylnu staþ, mæþæn þe fang æru all vroten. Sa maþær a mylnu staþ, ær fyrst gær værk a, hvat þæt ær hældær a aldræ gøtæ egn ællær aldræ grænnæ. § 3. Delæ mæn vm mylnu staþ, kallær hvar sik eghæ, þa skal asyn til næmnæ. Þæn skal lagh fa vittnum værþær siþæri. Havæ baþir iammargh vittni, þa skal lanz asyn næmnæ til ok skiliæ mælli þerræ. § 4. Gær maþær mylnu i almænnisvattni, a annær maþær egn annænvagh, þa skal þriþiungær løs faræ af vattni, æn tva løte ma han stæmnæ, eigh iuir a land, num han fai landfæstu mæþ fæst ok vmfærþ laghæ. § 5. Takæ grænnær almænning in firi mylnu dorom, þa skal han sær væghær kræfiæ. Þer skulu hanum vægh læggiæ. Gar maþær þæs eigh, laghskiptæ þer iorþo, lyutær annær firi dorom, þa ær mylnu hans vnyt. § 6. Maþær gær mylnu a egn sinni, liggær grænnæ almænningær i gen annænvagh, a byr annær, þa skal han landfæstu køpæ af þem, ær þær a iorþ i by. § 7. Vatn skal eigh vændæ af forno fari, aþrum manni til andmarkæ aþruvis, æn fyr hauir runnit. § 8. Jorþ ma eigh at mutu takæ.
ÞÆTTÆ ÆR ÞIUUÆ BOLKÆR.
531.
Giuær maþær manni þiufssak firi hæst ællær annæn grip, ok fas aptær gripær spiltær ællær sprængdær, gialdi aptær mæþ svornom eþe, æn falz at, ok fullær þiufsbøtær.
