gæræ, ær i handum hauir grip. Han skal sinum salæ buþ fa. Kombær han til, vil vinnæ firi hemæføt, þær a han vitu til. Kombær han eigh, þa skal han vitæ til sins mæþ tylptær eþe ok tvæggiæ mannæ vittnum. § 1. Æru baþir vtlænzkir, þer viþ hauæ køpz, þa skulu þer fiughurtan nattæ stæmnu gæræ, kome þa allir til þæs landæ mærkis, ær þem ær næst, sali ok vin ok þæn i hændi hauir, ok þæn, ær illir. Þær skal væriæ firi hemæføt ællær laghum løsæ. § 2. Køpæs þer viþ, annær i varu landi ok annær hinvagh Kæglu ællær i Danmarku, þa skal manæþær stæmnu til gæræ ok leþis til landæ mærkis ok gærs annættuæggiæ: løsis, sum lagh sighiæ, ællær væri þæn i handum hauir. Þylik lagh ok ræt, sum vtlænskir mæn gæræ os, þylikæn vilium vir þem gæræ.
13.
Tapær maþær grip sin, køpir aptær ok kænnir eigh þa, kænnis viþ siþæn, þa skal hans vin viþ væræ. Flyti hinum grip, ær hanum faldi, ok illi þæn grip, ær firi var guldin, ok leþe siþæn til þriþiæ salæ. Þær skal fylsvat firi gangæ ællær løsæ mæþ laghum. Æn varir landæ kænnæ sin grip i aþru landi ællær vtlænzkir mæn i varu landi, þa skal siunætting til gæræ ok løsæ grip sin mæþ þrim mannum: en skal þæn væræ, ær grip illir, annær hans landi mæþ hanum, þriþi af þy landi, ær hauir grip sin i kænt. Løst skal hin latæ, ær i handum hauir, mæþ þæssi vitu, num væriæ vili mæþ tylptær eþe, at i hans garþi, þær var þænni gripær hemæføddær, ok þy a iak han ok þu ikki i. Þor han eigh þæt sværiæ, þa skal hin til vitæ mæþ þrim mannum, at han a þæn grip ok þu ikki i. Leþe til þriþiæ manz ællær bøte, sum lagh sighiæ.
14.
Hittir maþær grip manz i þiufs haptum ællær æltir þiuf af, þa skal han lysæ, sum lagh sighiæ, ok gæræ sik orþiuuæ. Kombær hin æptir, ær a, ok kænnir sit, þa skal han til gangæ mæþ tylptær eþe ok tvæggiæ mannæ vittnum. Biþi sva sær guþ holl ok vattum sinum, „at iak hitti þænnæ grip
