4.
Landboær sculu eigh houodtyundæ gæræ mer æn eno sinni, vtæn þer vili, ællær at þer falli i houodsyndir.
5.
Værþer altæræ sten løs, þa scal præster biscup vid varæ ællær hættæ vid sinum þrim marchum. Þa sculu bønder giuæ biscupi þrer marcher firi altæræ vixl oc nattær gengærd, oc firi kyrkiu gard allæn þrer marcher, firi . . . . . . kirkiu gard tolf øræ oc firi stapul tolf øræ. Crussur oc clockor, calcæ oc mæssu fat, þa scal biscuper vighia firi tyundæ þæn, ær bønder giuæ hanum, oc børn færmæ.
6.
Takær kirkia at fyrnæs, standæ stulpær, liggia syllir, ær helt dyrni oc fæstiband, ligger camber hel, altæræ sten oc altæri, haui kirkia5 vixl sinæ samu, þo at hanæ bøte, æn þessi æru all hel.
7.
Værþer kirkia brutin oc mæssu fat stolen, þæt ær niþingsværc. Þæt ær niv marchæ sac kirkiu, sva hæræþi, sva cononge. § 1. Værþer in gangit at opnom dorom, þa scal præster gialdæ scaþæ apter þæn, sum kirkia fæc, til þæs ær þrer marcher æru, oc eigh þy meræ, at scaþi se mere gør. § 2. Ær grauit vndir syll, þa scal æcki præster varþæ. § 3. Spyrs vp scaþi, þa a præsti bøtæ þrer marcher, þaghær kirkia hauir sit alt.
