15.
Faldær maþær vndir mylnu hiul, far þær banæ af, bøte þrim markum þæn ær mylnu a. § 1. Faldær maþær i brun ællær diki ællær af fiskigarþi, far banæ af, bøte firi þrim markum þæn ær a. § 2. Gangær maþær a biornspiut ællær ælgspiut, far banæ af, bøte firi mærkær þrer þæn ær a. § 3. Resir maþær træ vp, faldær niþær, far maþær banæ af, bøte firi mærkær þrer þæn vp reste. § 4. Stangær þiur, huggær runi, bitær hundær, far af banæ, bøte firi þrer mærkær.
ÞÆTTÆ ÆR AF SARÆ MALUM BOLKÆR.
171.
Værþær maþær af manni sar, þa skal sarum lysæ a þingi þy fyrstæ — vet eigh hvat hældær æptir mælir kuikum ællær døþom — ok a aþru þingi, æn a þriþiæ æptir mælæ, ællær ær mal hans spilt. Þa skal han sar synæ. Þa skulu þingsmæn vittni vm bæræ, æn þæt ær fulsæri. Þarf viþ spik ok spiær, lin ok lækisgæf, þa ær þæt fulsæri. Þa skal þem latæ dømæ endaghæ ok vitæ a hændær hanum mæþ tvem tylptum ok þriggiæ þingsmannæ vittni, biþiæ sva sær guþ holl ok vattum sinum, at han ær sandær maþær hans, ok sva gaf iak þær næmni til a þingi. Þa skal þæn, ær sarghæþi, laghæ buþ firi sær hauæ, niv mærkær a sægnær þingi, bøtær fram bæræ ok tækkiu mæn kræfiæ. Þa skal han sik i frid latæ dømæ, bøtæ viþ hæræþ niv mærkær ok sva viþ konong. Ær han sandær at sak, þa skal hæræþ hanum vt dømæ, ællær skal han friþ flyæ.
