Hoppa till innehållet

Sida:Norska grunnlagen och dess källor.djvu/181

Från Wikisource, det fria biblioteket.
Den här sidan har inte korrekturlästs

BILAGA N:R 1. NORSKA GRUNDLAGENS KÄLLOR.

181

§ 58 (55, 55) om valförsamlingarna1 -jfr S. B. § 20, förra hälften, Treachows förslag VII och prins Kriatians cirkulär till biskopar och »Overcvrigheder» den 19 febr.

§ .59 (56, 56) om konstitutionens uppläsning i valförsamlingen - A. F. § 47.

§ 80 (57, 57.) om köpstädernas val - A. F. §§ 61 och 62.

»I KJ0bstsederne ndnaevnes eea § 61. »I Stsederne samles lige Valgmand for hver 50 stemme- ledes alle Valgberettigede Indvaaberettigede Indvaanere. Disse nere . . . fftrst i September Maaned Valgmsend samles, itiden 8 Dage , paa et dertil bestemt Sted. For hver derefter, paa et af 0vrigbeden 50 valgberettigede Indvaanere, uddertil besterat Sted og Kdnaevne naavnes 1 Valgmaad, saaledes at 25-74 enten af deras egen Midts eller inclnsive vtelge 1; 75-124, 2; 125iblandt de &vrige Sieirimeberetti- 174, 3 . . . o. s. v. i samme Forhold.»

gede i deres Vägdistrikt en Fjerdedeel af deres eget Antal til at m0de og tage Ssede paa Storthinget, saaledes at 3 til 6 vselge en, 7 til 10 vselge 2, TI til 14 vaälge 3, 15-18 vselge 4, og saa, videre, Har en Kj0bstad fssrre ead 150 Stemmeberettigede, sender den sine Talgmsend til nEermeste Kjuibstad, for at atemme i Förening med dennes Valgmsend, og ansees da begge Kjpbsteder som eet Distrikt.»

§ 62. »Samtlige diase Valgmsand samles igjea i det Seneste i October Maaned, og udnsevne ved Stemmefleerhed en Fjerdedeel af deres Midts, til Byens Repra;sentanter, saaledes : at 3 til 6 inelusive vpalge 1; 7-10, 2; 11-14, 3; og 15 og derover 4, soiti er det htfieste Antal Representanter, nogen Bye maa veelge. Har en Bye fserre end 3 Valgmsend, saa maae de samles med dem af nseste Bye og efter samme Regler vaslge med dem, Ted hvilken Leilighed de ogsaa selv kunne vseiges.»

I (57) gjordes på Falsens förslag och i enlighet med hans och Adlers utkast den förändring, att »og saa yidere» utbyttes mot: »hvilket er det h0ieste Antal nogea Kj0bstad maa have». Af redaktörerne tillades »ladvaanere» efter »150 Stemmeberettigede».

61 och 62 (58, 58) om amtens val - S. B. § 20 - A. F. §§ 41 och 59.

g 61: »I hvert Pr»- j § 20: For det mindste j § 41: . . . »for hvert stegjeld paa Landet! Antal Stemmeberettigede' Hundrede (af hvert Sogns udnsavne de stemme- j Indvaanere uaderlOO nd- I valgberettigede Indvaabercttigede Indvaa- | mevaes eea Valgmand, I aere) vseiges een Valg" for fulde 100 to, for fulde j månd; SO og derover

200 tre, for fulde 300 og regnes for 100, saa at 60

derover fire, som er det' -149 inelusive vselge 1;

h0ieate Antal Valgmsend

en Bygd maa udnsev ne.» . . .

nere, i Forhold til deres Antal, Valgmsend. saaledes at indtil 100 vselge 1; fra 100 til 200, 2; fra 200 til 300, 3, og saa rAdere i samme Forlwld.ä

150-249 inelusive 2; 250 -349 inelusive 3, og 350 og derover 4, som.er det hoieste Antal, noget Sogn maa vwlge. De Sogne, som ikke have idetmind 1 K. f. utk. \ 53 innehöll: > . »Stemroegivnlngen sker skriftlig o.^ i den Orden, Mandtallet visera...; men orden askriftlig og" sfcriikos i det senare förslaget, säkerligen med afseende derpå, att en mänga röstberättigade, om ej de fleste, icke kunde skrifva. Detta framgår tydligt af äldre fullmakter i stortingets arkiv, der äfven socknarnas fiirtroendemäu, valmänneu, mycket ofta nödgats skrifva sitt eget namn »med paaholden Haand»,