98
2. Bilder ur iifvet.
At lade sig i Bryst og Liv vattere, laftes sildig ankom i Galop. Han trak i Buxerne, <le blaae, de mørke, Her viste Benets Skjonhed og dets Styrke.
Han saae mod Stovlen ned, og med en vis Fornoielse bet ragted han sin Spore; Han sig iforte Kjolen, med hvis Snore Og Broderi han hoilig var tilfreds; Ham Hattens Trekant syntes ret at more, Han dreied frem paaskraa dens ene Spids; Han om det smekkre Liv sig spændte Kaarden, Greb begge Handsker — og var heelt i Orden.
Præcise Klokken Tolv steg med sin Fader Han op i Vognen og til Gaarden tog, Hvor Tjenerne paa Trappen stod i Rader, Mens gjennem alle Døre Gjester drog. Hr. Præsten til Baronen man indlader, Men Adam, som lidt Støv af Hatten slog, Og onsked sine Hænder at faae tvættet, Man forer ovenpaa til Toilettet.
Han vasker sig, og venter nu paa. Bud, For sig til Huuscapellet ned at skynde; Han sjeiler sig og sukker: Herregud, Vil ei de gode Folk engang begynde! Han neppe sat staaer op fra Stolens Hynde; Han gaaer omkring og seer af Vindvet ud; Han trækker Portefeuillen op af Lommen, Hvori ved Kjørslen den paatværs var kommen.
Idet han aabned den , faldt af deus Gjemme En lille Seddel ud, som knap han saae, For Mindet hilsed ham med Almas Stemme. Den nu saa gamle Skrift var Svaret paa Et af lians fordums Breve, som iglomme Ham selv for længe siden monne gaae. Ved Sedlens forste Blad omkring at bøie, Faldt strax paa disse Linier hans Øie:
»Dit Sondagsbrev just nu jeg lukked til. »Midt i dets Ord, min Adam, var jeg inde,
vattere vaddera. 2. Kjole frack. Snorsnore, more røn. paa-s kraa på sneil. smekkcr smart. Kaarde varja. 3. tape o: begifva sig. Priestea, Pastor Homo, Adams far. indlade låta stiga in. S tov stoft, dnm. 4. vaske tvåtta. sat, f. hafv&nde saft sig. Hynde hvende. 5. gaae i-glemme falla ur minnet. 6. lukke til lågga iiiop.
