Fr. PnIndan-MiiHer: Adnm Homos Bryllup med Baronesse Mille. 99
"Da randt dets gamle Datum mig i Minde, »Og hvad jeg tænkte, jeg dig sige vil.
n Man jo fortæller, at en Straale mild »Kan ned til os fra slukte Stjerner skinne: »Vi Lyset faae, skjondt over Nattens Tinde »Forlængst er dod og udbrændt Stjernens Ild.
»O, vredes ei! men da jeg læste Brevet, »Den Tanke dæmped pludselig min Lyst: »Mon end han foler, hvad der her staaer skrevet?
»Er skrevne Ord ei Lyset fra hiin Stjerne? »Den Stemning, som har fodt dem i vort Bryst, »Er endt, naar selv de læses i det Fjerne.« —
Lyslevende for ham stod Almas Billed. Med Haarets Guld omsnoet af Myrtens Baand, I sneehvid Brudedragt hun sig fremstilled, Og rakte hen mod ham sin lille Haand. Ned ad hans Kind en bitter Taare trilled, Og angerfuld han sukked i sin Aand: Hvor gaaer det til, at jeg forst nu dig mindes? Det er jo dig, med hvem jeg skal forbindes.
Som naar en Dæmning, trængt af Eolgeslaget, Og i sin Grundvold undergravet fast, Paa eengang voldsomt sprænges, og ved Braget De loste Bolger bruse frem i Hast: Saa i hans Hjerte, smertelig- betaget, Hvert konstigt Baand om Mindets Fængsel brast; De bundne Minder styrted frem som Fanger, Og Frihed, Lys og Liv ethvert forlanger.
En voldsom Kamp der udbrød i hans Indre. Fra alle Kanter det som Stemmer lød: Kast Lænken af, som vil din Frihed hindre! Husk paa det dyre Lofte, som du brod! Spring ud af Vindret! Hurtig! Intet mindre End Flugt dig redde kan i denne Nød. Flyv hjem! Tag Extrapost! Tænk paa den Smerte, Som du forvoldt har et saa kjæriigt Hjerte!
Vor Helt forvirred stod — hans Pande brændte, Haifs Øie, stirrende, blev dobbelt stort.
Tinde eg. spets, tinne (jfr. Franr.én: „Stjernan . . i dagens panna"). Lyst (Iust) g]adje. fole kunna. 7. lyslevende a: lifslcfvande.
7*
