AF MANDRAPI.
1.
Værþær maþær dræpin ok af daghum takin, þa skal vighi a þingi lysæ ok frafall ærvingiæ sighiæ ok a aþru, æn a þriþiæ æptir mælæ, ællær ær mal hans spilt. Þa skal væghændi til þings faræ ok vtæn viþ þing standæ, mæn til þings gæræ, griþær at beþæs. Þingsmæn skulu hanum louæ þingsgangu. Han skal viþ þy banorþe gangæ. § 1. Þa skal arvi banæ næmnæ. Þæt ær vald hans at giuæ þem banorþ, ær han vil, æn væghændær æru marghir til. Þæn skal mæþ barni banæ næmnæ, þy ær skyldæstær a fæþærni. Hauir konæ barn i knæ, þa skal hun banæ næmnæ. Þa skal halzbænd næmnæ ok atvistær mæn, þer skulu fæm væræ ok en razbani. § 2. Þa skal endaghæ hem dømæ þem, sum allir mæn gøræs asattir a a þingi. Þa skal a endaghæ þingsmannæ vittni bæræ latæ: „Iak var þa a þingi ok vir mæn sæx. Sva kom dombær a mal þit, at þu skuldi hær standæ i dagh ok vitæ a hændær hanum banorþ mæþ tvænni tylptum: ’Sva se mær guþ holl ok vattum minum, at sva kom dombær a mal þit, sum iak bær nu vittni til’.“ Þa skal arvi sværiæ: „Sva se mær guþ holl ok vattum minum, at þu bart a han od ok æg, ok þu æst sandær bani hans, ok sva gaf iak þær næmni til a þingi.“ Þa skal arvi firi aþræ tylpt gangæ ok samælund sværiæ. Tolf mæn skulu i tylpt standæ, ok et munhaf skal æptir tylpt hvariæ væræ. Þe munhaf skulu æptir tylptær eþ hvarn væræ, guþ hyllæ at sær ok at græmiæ. § 3. Þa skal arvi til sægnær þings faræ, latæ dømæ sik af þingi ok vitæ mæþ vmstaþu mannum, biþiæ sva sær guþ holl ok vattum sinum, at han van þæt alt a endaghæ til friþær hans, sum lagh til sighiæ. Þa skal han a þing gangæ aptær, latæ dømæ friþløsæn han firi arvæ ok æptimælændæ ok vgildæn. Þa skal han friþ flyæ, ætæ hemæ at daghorþe a sægnær þingi ok i skoghe at natorþe. Liggiæ viþ tolf mærkær hæræzhøfþingæ, æn han sitær kuar ok varþær han eigh, ok fiurætighi mærkær hæræþi ok þrer mærkær þem ætær mæþ hanum ok drikkær ok hauir mot mæþ hanum. Hetæ þrer ok æru tvar, sæxtan ørtoghor i þriþiung hvarn. Ællær num han læti bøtær biuþæ, þa æti han natorþ at sakløso. § 4. Viliæ þer bøtær takæ, þa skal bøtæ niv mærkær arvæ bot ok tolf mærkær ættær bot. Sæx mærkær skal arvi bøtæ, sæx mærkær skal ættin
