33
Vanskeligheder for Udførelsen af deres Plan. Den blev imidlertid tidsnok opdaget; og det lykkedes efter en længe vedligeholdt og uvis Kamp, hvor 2den Bataillon netop var stillet yderst paa høire Fløi, omsider at bringe dem til at vige; de forfulgtes derpaa i nordvestlig Retning under en oftere gjentaget gjensidig lid, blandt Andre af 2den Bataillons 3die Compagnie, hvorved Lejonhufvud var Officeer, og hvortil ogsaa jeg, der med Flere var gaaet forud for mit eget (lste) Compagnie, havde sluttet mig; og jeg saae ham her alt tidligt efter Sædvane gaae ilsomt og dristigt frem med sine Folk, opmuntrende ved Ord, som ved sin hele elskværdige, ædle Personlighed. Efter at Forfølgelsen saaledes i nogen Tid var gaaet frem over ægte Sundevedske Gjerder og Diger, kom man endelig ud paa en Landevei, saavidt erindres, omtrent imellem Sandberg og Sattrup, som Preusserne og dernæst ogsaa vi sloge ind paa, idet de alt imellem gjorde Holdt og fyrede paa os; hvor man da var temmelig udsat for liden, da der ikke gaves nogen Dækning imod de umiddelbart Foruddragende. Og her var det nu, jeg atter bemærkede Lejonhufvud, idet han midt under Avanceringen steeg op paa Gjerdet langs med Veiens høire Side, som for heelt at oversee Fjendens Styrke; men neppe havde han ret betraadt det og hævet sig rank og let derop, förend jeg saae ham slaae sig for Brystet med et dämpet Udraab og styrte sig ned igjen paa Veien. Jeg løb strax tilbage imod ham, skjøndt jeg ikke med Bestemthed kunde see, om han virkelig følte sig truffet ved et af de mange Skud, der faldt, eller ei; men han var neppe kommen ned af Gjerdet og en halv Snees Skridt ud paa Veien, førend han segnede afmægtig om, medens Blodet strax styrtede strømmeviis ud af hans Mund og Bevistheden øieblikkelig forlod ham; (jeg opfordrede ham til at pege paa Stedet, hvor han var saaret, men han var allerede ude af Stand dertil.) Jeg og en Soldat løftede ham daa i vore
