140
3- Kfituvskildringav.
Vandsystemet er ogsaa en af Skandinaviens største Særegenheder. Paa ethvert Landkaart vise sig de store svenske Indsjøer, af hvilke Venern (108 geogr. □ Mile), Vettern (36 geogr. Q Mile), Malaren og Hjelmaren høre til de betydeligste i Evropa. Ligesaa udmærket fremhæver sig den Række af høje Fjældvande, som langs Lapmarken ligger lige under Rigsgræiisen. Man ser let paa Kaartet, at de laveste Egne i Fjaeldmassen ere mest opfyldte med Ferskvande; fra Højfjældene har Vandet lettere skaffet sig xVfløb. Norge har altsaa de færreste og Finland de Heste. Svenske Geografer have antaget, at af Norges Overflade er en tyvende Del bedækket med Ferskvand, af Sveriges en ottende Part og af Finlands en tredje iJart.
Disse Talstørrelser kunne ikke gjøre Krav paa Nøjagtighed, da hele Norge endnu ikke er opmaalt, ja flere af vore Fjældørkener ikke engang berejste. Desuden er en stor Del af Indsjeerne saa smaa og deres Antal saa uinaadeligt, at en nøjagtig Beregning vilde være et overvættes Arbejd. Enhver, som har rejst meget her eller gjennemgaaet de over den opmaalte Del af Landet udgivne Kaarter, vil have seet, at der neppe findes nogen Bygd, ja knapt mange Gaarde, som ikke have Sjøer og Tjærn inden sine Enemærker. Vi ere saa vante til i det Mindste at have Udsigt til et Vand, at vi neppe kunne erkjende noget Landskab for smukt, som ganske savner en blaa Flade.
Men da Indsjoernes Form og Størrelse bero paa Bjergdannelsen, er det en Selvfølge, at Norge ined sine dybe, småle Fjældkløfter ikke kan have en saa stor Flade af Ferskvand, som Nabolandene med sine mere udbredte og udstrakte Dalbunde og Fjældmarker. Kun hvor Norges Højtjælde udvide sig til en Art ujævnere Flade, findes nogle bredere Sjøer, saasoin Fæmuu og Røsvand, paa Grænsen af Sverige. De andre norske Indsjøer have en saa langagtig Form, at de kuns se ud som en Udvidelse af
u il m re r k e t jniirkligt, — Tal s t crre 1 s er (talstorlieter) o : siffror. ørken okon. overvættes ai utomordentlig. Tjærn X. (afv. D. landsk. Kjærn, Sv.tjiirn) liten sjo. Enemierker graneer, egor. — langagtig låagstriickt.
