160
3. Nuturskiidringar.
Riflen hænger over Dor,
Den og Trommen dig. Bamse! skal skræmme;
Jaget over Bjerg, over Dal,
Modig Tungen hænge du skal,
Ingen Bygd dig give Lye,
Elen ad Hekkenfjeld til skal du flye.
Du, som under Skyen vidt Flyver om for at finde til Ungerne Fode, For din sorte Kloe saa tidt Maatte Lammene meenløse blode; Ilid du stirrer kun omsonst,
Her kun Harm maa du hore, hvor Bjelderne' klinge,
Her forgjeves er din Konst,
Sæt kun andensteds lien med din Vinge!
Rævens Unger — hold dig til dem!
Den har mange, — fire til fem —
Lad dem doe, det lumske Pak!
Og med dem til dit Fjeld-Rede gak!
Saa skal jeg og mine Faar Kunne vandre omkring her i Dalene trygge! Naar i Middag Solen staaer, Under Buskene finde vi Skygge. Græsset voxer som en Skov
Der i Skyggen, hvor Draaben af Løvet det feder;
Markens Skaber være Lov,
Over alt han sin Godhed udbreder!
Brænder Torsten, Elven er der,
Hisset voxe saftige Bær,
Myren staaer af Molter rod,
Tuen sortner med Blaabær bestroed.
HAREN OG DENS FJENDER.
(Steen Steensen Blicher: Diana, et Tidsskrift for Jagtelskere.)
Harens Cliaracteer. »Bange som en Hare« — dette almindeligt bekjendte Udtryk antages ieselig-hen at indbefatte alt Væsentligt i Dyrets Naturel. Vist nok er dette Træk f'remstikkende; Haren er bange; men den bar ogsaa god Grund dertil. Dens Fjender liste sig i mangehaande Skik lliffel rcfflail bossa. Hamse N. bjora, Kalle, modig trott. 3, omsonst forgåfvcs, II arm forargelse, Molte lijortroa. — — lo sol ig-lt ett pa mafa,
