Snorre Stur!as6øn: Snga om Sigurd Jorsntafarer og Eystein. 19o
brendte. Der fik Nordmændene det største Hærfang, de endnu havde taget i denne Ferd.
Om Vaaren kom Kong Sigurd til Sikel-Ø, og forblev der længe. Der herskede da Hertug Rodgeir; han modtog Kongen godt, og bød ham til Gjestebud. Kong Sigurd kom med et stort Følge; der var herlig Bevertning, og hver Dag, saa længe Gjestebudet varede, stod Hertug Rodgeir selv og opvartede foran Kong Sigurds Bord. Men den 7de Gjestebudsdag, da man var kommen ti! Bords, og havde taget Haandtvæt, tog Sigurd Hertugen ved Haanden, ledede ham op i Højsædet, og gav ham Kongenavn, med den Ret, at der herefter stedse skulde være Konger over Sikel-Ø, istedetfor at der før kun liavde været Jarler og Hertuger over dette Rige. Rodgeir, Kongen over Sikel-Ø, var den mægtigste Konge; han vandt hele Pul (Apulien) og lagde det under sig saavelsom mange andre store Øer i Greklandshavet. Han blev kaldet Rodgeir den Mægtige. Hans Datter var gift med Manuel, Keiser i Myklegaard; deres Søn var Keiser Kyrialax.
Om Sommeren sejlede Kong Sigurd ud forbi Greklandshavet til Jorsala-Land. Han landede ved Akresborg, .pg lod Skibene der blive tilbage, men tog derfra Landvejen til Jorsala-Borg. Da Baldvine Jorsala-Konge hørte, at Kong Sigurd vilde besøge Borgen, lod han bringe dyrebart Klæde og brede det ned paa Vejen, og prægtigere og prægtigere, jo nærmere Borgen; han sagde siden: I maa vide, at der nu kommer en navnkundig Konge fra. Verdens nordlige Deel for at besøge os; der berettes nu om mange Krigspuds og berømmelige Verk, han har udført. Vi maa tage vel imod ham, men i det, vi nu gjøre, ville vi og faa Lejlighed til at merke hans Storsindethed og Højhed: rider han den lige Vej til Borgen, uden at bryde sig videre om, hvad vi her have beredet for ham, da slutter jeg, at han maa have nok af sligt i sit eget Rige, men rider han ud af den lige Vej, giver jeg ikke saa meget for hans Kongehojhed. Men Kong
Lcilighcd (liiglighet) tilltaile.
il en lige Vej raka vågen.
13*
