Welhaven: Asgaardsreien.
11
Og nu tog Kjogeniesteren Ordet Og krævede Stilhed med Slag i Bordet.
Da styrtede ind i det bænkede Gilde De vidt berygtede Seims-BersærkeT; Øinene rullede morke og vilde, Paa Panderne havrie de Slagsmaalsmærker. Dc gjorde et Sprang over Hallens Gulv — Ja, det var Brodrene Grim og Ulv! Grim, der nys var forskudt af Bruden, Konj uu selv-anden, og var ei huden.
De dosige Gjæster foer op med Bæven Og havde kun liden Hu til at stride. Hver ravende Mand, der knyttede Næven, Blev grebet i Bringen og kastet til Side. Brudgommen satte sit Bæger ned , Steg op paa Bænken og bad om Fred. Men Brodrene reve alt Kniv af Bælte; Det var just Brudgommens Liv, det gjældte.
Da stimlede Kvinderne sammen i Klynge Og danned en Vagt om den haardt. Betrængte; Bag Borde og Bænke, der lnae i en Dynge, De stode ved Hoisædct indestængte. Den ældste Kvinde i deres Flok Blottede nu sin graanede Lok, Og gav saa Brudgommen Sonnenavnet, Og tog ham paa Skjodet- og holdt ham favnet.
Men Brodrene endsed ei Kvmdemildlied, De stormede frem over Borde og Bænke Og splittede Kvindernes Flok med Vildhed — Da var der ei længer paa Fred at tænke. De greb deres Oil'er og slæbte ham hen Til Hallens Dor og ud gjennem den. Da blev der en rasende Kamp i Gaarden, Og Gjæsterne fulgte i vild Uorden.
De styrtede ud med Blus og med Brande; Thi over Egnen rugede Morket. Da saae de Brudgommen opreist stande; Nu var han af Vinterens Luftning styrket.
K j o go ni e s t er kokmastarc. 8. bienkct (till bords) sittandc. 9. dosigdasig. Ha liag. rave ragla. Bringe (bringa) brost. alt rcdaa. 10. stimle skocka sig. Klynge kiunjra. Ilyngchog. paa Skjo dflt o: i knnet 12. Egn aejd, rugo rtifva.
