Holberg: Griffcnfelds Ungdom,
225
ham, skulde Eders Majestet forundre sig derover, thi hans Ingenium var saa stort, og hans Hierne saa aaben, at hvis den videre blev exercered, kunde der af ham i Fremtiden blive en Mand, som kunde bruges til hvad det være skulde.« Dette blev sagt udi Schumachers Paahor. Kongen spurdte da: »Hvad kand hielpe ham til videre at fortsætte hans Studeringer?" Hvortil Bispen svarede, at han skulde reyse til fremmede Universiteter, og der fortsætte sine Studia, men at til saadant horte Penge, og Personen var fattig; da Kongen det hørte, tilbød han at give ham 300 Rixdaler aarligen, hvorfore Biskopen takkede, og holdt for, at saadan Sum var tilstrækkelig nok, og at paa Reysen kunde anvendes 3 til 4 Aar. For at lade Hans Majestet høre, hvor vidt Schumacher allerede var forfremmed udi Studeringer, lod han ham til sig kalde, leverede ham en hebraisk Bibel, og forevisede ham et Sprog deraf, hvilket Schumacher strax forklarede paa got Latin, og siden paa Dansk, saa at Kongen kunde ikke andet end forundre sig derover; thi det Hebraiske Sprog var paa de Tider ikke saa almindeligt som nu omstunder, og ingen gik saa vidt derudi, uden han forhen havde giort stor Fremgang udi de andre Lærde-Sprog og Videnskaber.
Efter at Schumacher saaledes var bleven benaadet med en aarlig Pension, gik kort derefter hans udenlands Reyse for sig, hvorpaa han anvendte 5 til 6 Aar. Hvor han kom, distingverede han sig ved sit hurtige Ingenium, saa at alle spaaede, at der vilde blive noget stort af ham, helst udi Engeland, hvor han af lærde Mænd saaledes blev anseed, at hans Portrait er blant de storste Mænd sat paa det Oxfordske Bibliothec, hvor det endnu sees. Blant dem, som han udi Fædrenelandet meest corresponderede med, medens han var udenlands, var Rasmus Vinding, som da var Professor i det Græske Sprog i Kiøbeuhavn, og havde de overlagt med hinanden, ikke at bruge andet Overskrift end Calo Stipioni, og Scipio Catoni, hvilket sees af deres Breve.
Da han kom til Fædrenelandet igien, fandt han, at alle Ting havde faaet en anden Skikkelse; thi Regieringen var
J[. Uaminorich: D&nska och norska laaeatyeken. 15
